Årsmøde 2023 - hvem skal være ny formand?

Sæt kryds i kalenderen onsdag den 26. april 2023 kl. 17.00-21.15 i Lanternen i Løgstør, hvor vi på årsmødet skal finde DGI Nordjyllands næste formand.

Program for aftenen

17.00 Temaoplæg - unge og digitale værktøjer

18.00 Årsmøde - velkommen 

18.15 Beretning - Peter Otto Yde Thomsen

18.45 Aftensmad - Kaffe på bordene

19.30 Opsamling og debat om temaoplæg og beretning

20.00 Årsmøde genoptages – regnskab, budget, indkomne forslag, valg og evt. 

20.50 Årets Idrætsforening

21.15 Tak for i aften.

 

Årsmødet 2023 bliver et spændende ét af slagsen. Der er valg til formandsposten, næstformandsposten og til to af pladserne i bestyrelsen. Hvem skal være med til at sætte retningen for DGI Nordjylland de kommende år?

Ud over det klassiske årsmøde-indhold, skal vi sammen bliv klogere på to emner, der fylder mere og mere i foreningslivets hverdag.

Det handler om unge i foreningslivet - hvordan får vi endnu flere til at engagere sig i aktivitet og som frivillige i foreningerne? De vil gerne, hvis vi sammen er i stand til at skabe attraktive rammer og mulighed for spontanitet. På temaoplægget får vi viden og et fælles blik på nogle af de vigtigste opmærksomheder, når det handler om at ramme de unges ønsker og behov.  

Digitalisering af foreningen er endnu et varmt emne, som lyder tungt. Det behøver det ikke være, for i bund og grund handler det også om helt normale hverdagsting i foreningslivet, som f.eks. hjemmeside, et medlemssystem eller brug af sociale medier. Digitale værktøjer får en vigtigere rolle i fremtiden, fordi foreningens medlemmer forventer, at de er med på beatet. Der findes simpelthen så mange gode værktøjer, som gør det nemmere at drive forening, og sætter aktiviteterne på landkortet. Deltagerne på årsmødet får værktøjet til at give foreningen et digitalt tjek i hånden.

Få en hyggelig aften med din forening

Årsmødet er en oplagt mulighed for at få en hyggelig og inspirerende aften i selskab med resten af din bestyrelse, trænere og ledere ude i foreningen. I år byder vi også på en lille bid mad, som I kan nyde sammen med resten af foreningen.

Det bedste af det hele: det er selvfølgelig helt GRATIS at deltage til årsmødet, og mødet er åbent for alle. Du skal dog være medlem af en forening under DGI Nordjylland for at have stemmeret på aftenen.