For bestyrelsen i medlemsforeningerne

Som medlem af DGI åbner der sig en verden af sparring, tilbud, aktivitet, og inspiration - vi er klar til at hjælpe med at gøre din forening til den bedste version af sig selv.

Hvad kan I bruge os til?

Det kan være svært at hitte hoved og hale i alle de mange muligheder et medlemsskab fører med sig - for der er virkelig meget i kan gøre brug af.

Hvis noget brænder på, står vi klar med en brandslukker, eller sparring på udfordringerne. Skal der nye boller på suppen, eller blot et par ekstra øjne på hverdagen, så er vi der også.

Handler det om foreningen, bestyrelsen, de frivillige eller medlemmerne, så er vi klar til at være med på rejsen. 

Det kan du læse meget mere om i boksen nedenfor, hvor vi folder medlemsfordelene målrettet bestyrelsen ud.

Vores konsulenter er dybt engagerede i lokalt foreningsliv og kan med deres brede forenings- og idrætsfaglige viden hjælpe med udvikling, rådgivning og sparring - eller når det bliver svært. Du kan kalde det et ekstra bestyrelsesmedlem, der er klar når behovet opstår - for vi mødes gerne på jeres banehalvdel og deltager i møde, agerer sparringspartner eller faciliterer en proces. 

Som medlem kan din bestyrelse trække på hele vores netværk. Vi tror på at tætte relationer og dialog er vejen frem - og har vi ikke svaret på en udfordring, så finder vi den sammen, eller får hjælp fra eksperten i et landsdækkende netværk.

Vi arbejder efter visionen "Bevæg dig for livet" som i bund og grund handler om at få så mange som muligt til at blive fysisk aktive og ind i aktive fællesskaber og foreningslivet.