UCC i samarbejde med DGI Nordsjælland

Som noget helt nyt har UCC indgået et samarbejde med DGI Nordsjælland om et diplommodul i bevægelse og dannelse for pædagoger.

Forløbet har fokus på at udvikle og styrke et læringsmiljø, der understøtter, at børnene eksperimenterer med mangfoldige måder at bruge kroppen på.

Hillerød Kommune har som de første tilbudt kommunens pædagoger udviklingsforløbet. ”Det at være i kontakt med kroppen og i kontakt med det, jeg gør med kroppen, er en dannelsesrejse for mig og for de børn jeg arbejder med,” siger en studerende.

Vil din kommune også i gang med bevægelse?
Vil du høre mere om, hvordan pædagogerne i din kommune kan blive uddannet i bevægelse og dannelse med det nye diplommodul, kan du kontakte DGI Nordsjælland.