Enorm mangel på idrætsfaciliteter bekymrer foreninger i Aarhus og DGI Østjylland

En ny rapport fra Aarhus Kommune afslører, at der i 2030 kommer til at mangle 32 boldbaner og 22 idrætshaller i Aarhus, men behovet er reelt større. Tendenserne bekymrer foreninger i Aarhus og DGI Østjylland.

Manglen på idrætsfaciliteter i Aarhus Kommune er bekymrende. Foto: Bo Nymann

5.000 nye indbyggere om året. Det er virkeligheden for Aarhus Kommune, som i disse år oplever en voldsom vækst i antallet af indbyggere. Befolkningstallet runder – ifølge Danmarks Statistik - snart 350.000 indbyggere, og der er et stigende behov for idrætsfaciliteter. Det gælder især for Aarhus’ midtby, hvor spritnye lejligheder bliver prioriteret over boldbaner, haller og andre idrætsfaciliteter.

På grænsen til det ansvarsløse

Aarhus Kommune har i en ny rapport undersøgt behovet for idrætsfaciliteter i 2030, og kommunen konkluderer, at der kommer til at mangle 32 boldbaner og 22 idrætshaller. Kommunens undersøgelser tager dog udgangspunkt i facilitetsdækningen per borger i 2015, hvor der var en meget dårlig facilitetsdækning. Behovet kan derfor reelt være meget større end tallene i den nye rapport.

Det er meget bekymrende for udviklingen af Aarhus og på grænsen til det ansvarsløse

Hans Jørgen Hvitved, bestyrelsesformand hos DGI Østjylland

"Vi ønsker, at alle østjyder har mulighed for at dyrke idræt lokalt, men med disse udsigter bliver det umuligt at have plads til alle – især i midtbyen af Aarhus. Aarhus Kommune er nødt til at afsætte flere midler til idrætsfaciliteter,” siger Hans Jørgen Hvitved, bestyrelsesformand hos DGI Østjylland.

Foreninger mærker presset

Debatten om manglende idrætsfaciliteter har allerede stået på et stykke tid, og det er for alvor tid til handling. Det mener man hos AGF af 1880, hvor bestyrelsesformand, Erik Meineche Schmidt, mærker presset for manglende idrætsfaciliteter.

”Flere af vore afdelinger er i den situation, at det er tæt på umuligt at vokse yderligere. Vi gør, hvad vi kan for at forbedre situationen, men især halkapaciteten er alarmerende for os,” fortæller Erik Meineche Schmidt.

Erik Meineche Schmidt er også bestyrelsesformand hos Aarhus Universitets-Sport, og her mærker de også store udfordringer.

”Når vi spørger klubberne hos Aarhus Universitets-Sport om, hvad der er den største udfordring, er svaret klart: faciliteter, faciliteter og atter faciliteter. Det gælder især i midtbyen af Aarhus,” fastslår Erik Meineche Schmidt.

Han bakkes af op Lars Valdbo Olsen, formand for Åbyhøj IF.

Vi mister medlemmer, da faciliteterne ikke kan følge med længere

Lars Valdbo Olsen, formand for Åbyhøj IF

”Debatten om manglende idrætsfaciliteter er meget vigtig. Det er en kedelig udvikling, og vi håber at være med til at præge debatten i den rigtige retning,” siger Lars Valdbo Olsen.

Aktive fællesskaber for børn og unge er alfa omega

Hans Jørgen Hvitved fremhæver aktive fællesskaber for børn og unge som en essentiel del af at skabe et godt byrum.

”Hvis børn og unge skal dyrke idræt i fremtiden, så kræver det fysiske rammer i form af haller og boldbaner. Vi er nysgerrige på alternative faciliteter, men det vigtigste er de klassiske faciliteter – særligt manglen på haller er en udfordring,” fastslår Hans Jørgen Hvitved og fortsætter:

”Midtbyen i Aarhus er den yngste bydel i hele Danmark, hvor omkring halvdelen af beboerne er i 20’erne. Det er vigtigt, at faciliteterne bliver bygget med tanke på den demografiske sammensætning i området,” slutter Hans Jørgen Hvitved, som understreger, at der skal handles på udfordringerne nu.

Aarhus Kommune har i flere tilfælde forsøgt at inddrage borgere og virksomheder i arbejdet med at skabe og udvikle bydelene i Aarhus. Det er Sydhavnen i den sydlige del af Aarhus et godt eksempel på, hvor kommunen er gået i dialog med developere, bygherrer og virksomheder om at skabe det mest optimale byrum for alle.

DGI’s ønske har fra starten været at involvere og bygge på det etablerede foreningsliv og ikke kun gå med den lette løsning med kommercielle fitnesscentre, som ses andre steder i byen.