Netværksforløb: Opstart af hold for unge i foreningen

Kom med i et netværksforløb med andre aarhusianske foreninger med fokus på at opstarte aktiviteter for unge. I får udvidet jeres viden omkring unge, hjælp til organiseringen og matchet to kompetente unge til jeres forening. De unge tilbydes tilmed en gratis DGI-uddannelse, hvor de klædes på som instruktører.

Erfaring viser, at unge engagerer sig, når de:

  • Føler sig inviteret og mødt i foreningen som personer, der har noget særligt at tilbyde
  • Får konkrete opgaver, som giver mening og har sigte
  • Involveres og anerkendes for deres indsats, så de oplever, at deres idéer tages til efterretning

Skal jeres forening inkludere flere unge i foreningen?

Gratis netværksforløb med to møder

Forløbet er gratis og uden omkostninger for jer. Der vil endda være et tilskud på 2000 kr. pr. forening øremærket opstart af et nyt tiltag for unge. Møderne foregår på vores kontor på Søren Frichs Vej 42B, 8230 Åbyhøj. Vi serverer en sandwich og vand samt kaffe/the + lidt sødt.

Indhold på de to netværksmøder

Modul 1: torsdag d. 10. marts 2022 kl. 17.00 – 21.00

  • Kendskab til unge og frivillighed
  • Storytelling - Hvem er i, identitet, værdier og visioner
  • Forberedelse af case til næste modul

Modul 2: mandag d. 4. april 2022 kl. 17.00 – 21.00

  • Kompetenceløft ift. udbud af aktiviteter for unge
  • Ruste foreningen til opstarten af den nye aktivitet.
  • Målet at lave en jobopslag til de kommende instruktører

Hvis ovenstående har fanget jeres interesse, og I kan se jer selv tage del i de to netværksmøder, så udfyld nedenstående formular. Så tager vi jeres forening i betragtning i udvælgelsen af fem heldige foreninger.