Frivillige blev hædret på DGI Sønderjyllands årsmøde
Fire ildsjæle fra foreningslivet blev hædret for deres store engagement på DGI Sønderjyllands årsmøde.
På DGI Sønderjyllands årsmøde tirsdag aften kunne formand Claus Klaris uddele tre priser til fire frivillige ildsjæle som en anerkendelse af deres flotte indsats for foreningslivet.
Der blev uddelt et Idrætslederlegat samt to Unglederpokaler.
DGI's Idrætslederlegat
Lene Duus fra Sønderborg Tennisklub (STK) modtog DGI Sønderjyllands Idrætslederlegat.
Hun var aktiv i klubben som ungdomsspiller, og for fem år siden mødte hun op i klubben på Tennissportens Dag. Lige siden har hun været et stort aktiv for klubben.
Lene Duus har bl.a. bidraget med bestyrelsesarbejde og været ansvarlig for breddetræning.
Hun har desuden været ansvarlig for klubbens kommunikation, taget initiativer til sociale arrangementer og hjulpet mange nye i gang med tennissporten.
DDS Sønderjyllands Unglederpokal - Gymnastik
Gymnastik-pokalen gik til Tine Jensen og Laura Oldenborg, der var indstillet af Sønderborg-egnens
gymnastikudvalg.
De modtog prisen for deres store engagement på lokale gymnastik. De har siden 2014 været instruktører på Sønderborg Egnens minimix, hvor flere hundrede børn gennem årene har nydt godt af Tine og Lauras store indsats og smittende glæde.
Tine og Laura har også været instruktører og hjælpetrænere på flere andre hold, herunder Vidar Teens.
De er desuden selv aktive gymnaster og har bl.a. optrådt på minimix, JYS og aspirantholdet.
Prisen blev modtaget af Tine Jensen, da Laura Oldenburg er i Afrika som frivillig.
DDS Sønderjyllands Unglederpokal - øvrig idræt
Den anden unglederpokal tilfaldt Morten Hoeg, der var indstillet af
DGI Sønderjyllands kompetencegruppe for esport.
Han startede som menig medlem af den nyoprettede Kompetencegruppe for esport, hvor han i dag er formand.
Morten har med sin viden om esport og store indsats, haft stor betydning for udviklingen af esport DGI Sønderjylland, ligesom han har hjulper mange foreninger med opstart og udvikling.