Camps i DGI Storkøbenhavn
Send dit barn på idrætsskole eller -camp i ferien. Alle skoler og camps byder på fart over feltet med idræt, leg, bevægelse og nye kammerater.
Hvert år sender hundredevis af forældre deres børn på idrætsskoler og camps arrangeret af DGI Storkøbenhavn og Storkøbenhavnske idrætsforeninger. Vi er stolte af at kunne tilbyde aktiviteter i ferien, der udvikler børns fysiske færdigheder, kropsbevidsthed og bevægelsesglæde. Og ikke mindst giver dem nogle gode oplevelser, der samtidig udfordrer dem motorisk og socialt.
Vi arrangerer idrætsskoler og camps flere gange om året i hele København inden for bl.a. badminton, gymnastik, basketball, svømning, kampidræt og Outdoor- og friluftsliv. Desuden arrangerer vi også skoler og camps, hvor dit barn kan prøve kræfter med flere idrætter på en gang.
Nedenfor kan du se, hvilke idrætsskoler og camps vi tilbyder dit barn i sommerferien, efterårsferien og vinterferien i København.
Obs: De fleste idrætsskoler og camps bliver udsolgt efter kort tid, så skynd dig at tilmelde dit barn. Vi opdaterer løbende siden med nye idrætsskoler og camps i København og omegn.