Nemmere idrætsrejser

Nu er det blevet nemmere at arrangere foreningens idrætsrejse: DGI Storkøbenhavn har indledt et samarbejde med Idrættens Rejsebureau.

DGI Storkøbenhavn og Idrættens Rejsebureau har indledt et samarbejde med henblik på at tilbyde en god løsning til de medlemsforeninger, der skal arrangere en idrætsrejse til udlandet, f.eks. hvis foreningens juniorhold skal deltage i et større stævne.

Idrættens Rejsebureau forhandler (sammen med DGI og DIF) aftaler med relevante arrangører. Der ses på pris, men også på fleksibilitet, overvægt samt hjælp før, under og efter den enkelte rejse, og der hjælpes også gerne med overnatninger i forbindelse med stævner både i Danmark og internationalt.

I nogle tilfælde vil rejsen blive billigere, end hvis man selv arrangerer rejsen - og den vil i hvert fald blive administrativt nemmere!

Inden foreningen selv arrangerer rejsen via køb direkte på internettet, skal man tænke over følgende:

  1. Der kræves meget ofte fuld forudbetaling.
  2. Træner eller leder er ofte økonomisk garant for totalarrangementet.
  3. Træner eller leder har ansvar for antallet af deltagere ved tilmelding, og evt. frafald øger normalt prisen pr. person.
  4. Træner eller leder hjar ansvaret for forsinkelser eller problemer i forbindelse med transporten.
  5. Træner eller leder er ansvarlige for hotellets standard, serviceniveau og evt. overbooking.
  6. Ofte er træner eller leder uden ekspert-backup og ansvarsforsikring ved uheld af enhver art.

Ovenstående kan undgås ved at købe rejsen gennem Idrættens Rejsebureau. Medarbejderne har alle et stort kendskab til idrætsrejser og hvad de indebærer (f.eks. transport af særligt sportsudstyr: cykler, våben, golfudstyr, ect.) og de hjælper dig med rejser hvad enten du vil serviceres personligt, via mail eller ønsker at booke online - og hvad enten det drejer sig om individuelle eller grupperejser.

Hvis din forening skal betale rejsen til Danmark for en udenlandsk træner/instruktør i forbindelse med et af jeres arrangementer, kan du ligeledes kontakte Idrættens Rejsebureau eller tjekke bureauets online reservationssystem (Cyber Advanced). Idrættens Rejsebureau benytter sig nemlig af et globalt søgesystem, der også afsøger priser udstedt i andre lande.

Få ekstra bagage med - og sen billetudstedelse

Idrættens Rejsebureau kan bl.a. tilbyde SAS sportspriser, som kan bestilles både off- og online. Udover at du er med til at optjene points til DGI er der flere fordele, bl.a. ekstra bagage og sen billetudstedelse. Dine egne points som du optjener via Eurobonus berøres ikke.

Desuden har Idrættens Rejsebureau aftaler med stort set alle luftfartsselskaber, herunder Lufthansa, British Airways og lavprisselskaber som Ryan Air og Norwegian. DSB bruges ofte og bureauet arrangerer også biludlejning, bustransport, færgetransport og ikke mindst hotelbestilling. Kort sagt: Alle former for rejser fra individuelle rejser til store gruppearrangementer og konferencer.

Ved brug af bureauets online reservationssystem kan man bestille rejser på alle tider af døgnet. Via systemet får man adgang til alle leverandører på en gang, så der skal ikke bruges tid på forskellige hjemmesider for at finde den billigste mulighed for flyrejse.

Læs mere detaljeret om aftalen og fordelene i Håndbog for rejser.

Hvordan gør du, hvis du vil tjekke mulighederne?

Du går ind på www.idraettensrejsebureau.dk og registrerer dig under "Opret profil" (husk DGI-foreningsnummer samt det kreditkort, som du ønsker at bruge til betaling). Herefter modtager du brugernavn og password til Idrættens Rejsebureaus online-maskine samt manual og vejledning.

Kan du ikke huske foreningens nummer hos DGI, kan du finde det i Foreningsservice (nummeret starter med cifrene 21) eller kontakte DGI Storkøbenhavns sekretariat og få det oplyst.

Til betaling bruger du det samme kreditkort, som du bruger i dag. På din følgeseddel, som du modtager, når billetten udstedes, vil adressen være "DGI Storkøbenhavn".