Camilla Friberg løb med prisen Årets Foreningsildsjæl
Med prisen Årets Foreningsildsjæl ønsker DGI i Storkøbenhavn, at sætte fokus på de frivilliges store indsats i de Storkøbenhavnske idrætsforeninger.
Camilla Friberg blev onsdag 29. marts udråbt til Årets Foreningsildsjæl ved DGI Storkøbenhavns generalforsamling. Det er ikke uden grund at det lige netop blev Camilla, der løb med prisen i det ellers skarpe felt af initiativrige og engagerede frivillige.
Camilla Friberg tiltrådte allerede som formand, for KFIF Fodtennis, i en alder af 22 år. I løbet af de fire år der nu er gået har Camilla udviklet foreningen og skabt en seriøs organisation med visioner og mål, kort- som langsigtede samt en medlemsvækst fra 15 til 120 medlemmer.
Camilla er forgangskvinden der har arbejdet målrettet på at flytte fokus fra eliten, og i stedet skabt et langt bredere fællesskab. Som eksempel kan nævnes at mænd og kvinder, nybegyndere og eliteudøvere i dag sammen, hvilket give et helt andet og stærkere fællesskab i klubben.
Ydermere har Camilla forstået at følge med tiden og forstået vigtigheden af fleksibilitet i hverdagen for medlemmerne og skabt en tilmeldingsstruktur i stil med de kommercielle fitnesscentre.
Tilmeldingsstrukturen har skabt en fleksibilitet i foreningen, som har tiltrukket mange unge, som ikke magter den traditionelle forpligtelse omkring to-tre ugentlige foreningstræninger.
På grund Camillas store indsats er KFIF nu en forening i rivende udvikling, med motiverede frivillige, der gør en ekstra indsats og foreningen har idrætstilbud, der imødekommer mange nye medlemsgrupper. Blandt andet derfor var hun den oplagte vinder af prisen, Årets Foreningsildsjæl, og de medfølgende 5.000 kr.
Sammen med Camilla Friberg var hhv. Carstens Sørensen fra Hvidovre Attack Floorball Club, og Waqas Ali fra Brønshøj Basket også nominerede til prisen Årets Foreningsildsjæl.