TrainOut

Et tilbud til dig, som har lyst til at prøve kræfter med udendørs funktionel træning i Sundby eller Nordvest.

Fysisk aktivet, hvor alle kan være med!

Vi stiller ingen krav til din styrke, smidighed, kondition eller om du i det hele taget har prøvet noget lignende før. Vi tilbyder dig træning med fuld fart over feltet og høj intensitet, men også at vi møder dig på dit niveau og hjælper dig videre derfra.

TrainOut har fokus på udendørs funktionel træning, hvor alle niveauer er velkomne til at deltage - For os er det vigtigste, at du kommer ud og prøver træningen og at du har det sjovt og får noget ud af det!

Du skal blot møde op – Så sætter vi træningsrammerne

Det eneste du skal gøre er derfor, at komme ud til træningsfaciliteterne, hvor vi sørger for musik, god stemning og de dygtigste instruktører med erfaring indenfor området. Vores instruktører vil sørge for at du får en fed oplevelse og har lyst til at blive en del af træningsfællesskabet.

Vi træner her: 

Fakta om TrainOut

TrainOut er et samarbejde mellem DGI Storkøbenhavn, Københavns Kommune og KOMPAN, hvis primære mål er at aktivere lokale unge i alderen 15-25 år med fysisk træning. TrainOut er støttet af Københavns Udviklingspulje og tager udgangspunkt i udendørs fysisk funktionel træning på tre forskellige lokationer; Sundby, Nordvest og Nordhavn.