Nominer Årets forening 2021

De frivillige er kernen i vores foreningsliv. Vi ved hvor stort et arbejde de gør for børn, voksne og ældre i vores foreninger, og vi ved hvor stort et arbejde foreningerne gør for at anerkende og motivere de frivillige. Det vil vi gerne hylde. Derfor kårer vi den forening, der hylder deres frivillige på en helt særlig og utraditionel måde til Årets forening 2021.

Frivillighed er omdrejningspunktet i Danmarks foreningsliv. Det er de frivillige, der hver dag skaber grundlaget for et rigt, variereret og spændende udbud af aktiviteter for børn, unge og voksne i vores idrætsforeninger.

Det er vidt forskelligt, hvad der motiverer frivillige til at udføre et stykke arbejde. Nogle søger udfordringer og andre sætter pris på fællesskabet og det sociale samvær. Fælles for dem alle er imidlertid, at de trives bedst i foreninger, som engagerer, anerkender og belønner deres frivillige og giver dem lyst og vilje til at yde en indsats.

De frivillige er kernen i Danmarks foreningsliv og de yder et kæmpe arbejde for børn, voksne og ældre i vores idrætsforeninger.

Jonas Kallan Langvad, bestyrelsesmedlem

Hos DGI Sydøstjylland ved vi, at vores foreninger yder et formidabelt arbejde for deres frivillige og det vil vi gerne hylde. Derfor retter spotlyset på frivilligheden og kårer den forening, der fejrer deres frivillige på en helt særlig og utraditionel måde til Årets forening 2021. 

DGI Sydøstjyllands bestyrelsesmedlem, Jonas Kallan Langvad, siger om begrundelsen for at sætte fokus på frivilligheden:

”Ingen frivillige – intet foreningsliv. Så kort kan det faktisk siges. De frivillige er kernen i Danmarks foreningsliv og de yder et kæmpe arbejde for børn, voksne og ældre i vores idrætsforeninger. Vi ved, at mange foreninger i Sydøstjylland er dygtige til at anerkende deres frivillige. I år sætter vi fokus på frivilligheden og kårer den forening, som kan vise, hvordan man kan anerkende og motivere de frivillige på en særlig og utraditionel måde. Derfor hylder vi i 2021 den forening, der hylder deres frivillige og kårer dem til Årets forening.”

Din forening kan komme i betragtning til Årets forening og præmien på 10.000 kr. ved at have gjort noget helt særligt for at motivere og anerkende de frivillige. Det kan fx være som nævnt nedenfor, men det kan også være noget helt andet. Nominer foreningen ved at udfylde formularen nederst. 

Eksempler på en hvad en forening kan gøre for at motivere og anerkende de frivillige:

  • Skabt en kultur, hvor anerkendelse er en naturlig del af jeres forening
  • Fordelt ansvar og ladet flere frivillige få indflydelse på foreningens udvikling
  • Gjort noget specielt for at motivere de frivillige
  • Lavet helt særlige sociale arrangementer
  • Givet alle foreningens frivillige fordele eller gaver som tak
  • Sendt flere frivillige end normalt på uddannelser og kurser
  • Andet, der på en særlig måde har hyldet frivilligheden i foreningen

Både bestyrelser, frivillige og medlemmer er velkomne til at nominere deres forening til Årets forening i Sydøstjylland 2021.

Det er et forudsætning at foreningen er medlem af DGI Sydøstjylland for at komme i betragtning.

Sidste frist for at indsende en nominering er den 16. november 2021. 

Nominer en forening - og vind 10.000 kr. - ved at udfylde formularen: