Sensommer Vandreture I Sydvest
I samarbejde med Arne Kopp Sørensen fra Friluftlauget, kan vi tilbyde 2 nye vandreture i vores flotte natur i Sydvest.
Længde på mellem 10 og 15 km. Forventningen er, at alle ture tager ca. 4-6 timer i alt. Se mødetider og steder under hvert arrangement.
Vandringen vil på alle ture foregå i moderat tempo, hvor der indlægges små pauser med fortællinger om naturen og kulturen undervejs. Du skal selv bære din rygsæk med relevant udstyr. Bl.a. vandtæt fodtøj, da der kan være vådt nogle steder. Medbring desuden drikkelse og mad til frokost, som vi holder ca. midtvejs på turen.