Kursus i din forening: Tøm redskabsrummet

Så er det tid til at få gang i foreningens redskaber. Få inspiration til at bruge de hånd- og småredskaber, der ellers samler støv.

Kunne I tænke jer at starte gymnastiksæsonen med en inspirationsaften for instruktørene i jeres forening, hvor emnet er "Tøm redskabsrummet"?

Ligger foreningens hånd- og småredskaber og samler støv i skabene? Vi tømmer redskabsrummet og giver idéer og inspiration til spændende og udviklende legemiljøer (redskabsopstillinger), hvor børnene kan øve grundmotorikken. Få ny inspiration til både den daglige træning og evt. opvisning. Idéer til alle aldersgrupper - også idéer til nye håndredskaber.

Varighed:
3 timer - sted og tid bestemmer I selv.

Deltagerantal:
Min. 8

Pris:
Uanset deltagerantal kr. 2.500,-

Vil du booke dette spotkursus:

Ring til DGI Sydvests kontor tlf. 79404450 og aftal nærmere.