Årsmøde DGI Sydvest 2019

Vi fejrer frivilligheden på DGI Sydvest's årsmøde d. 19. november i Rødding Centret. Sara Møller-Nielsen, hjemvendt gymnast fra DGI's verdenshold, kan med sit oplæg give os alle unikke perspektiver på det foreningsdanmark, vi værner om.

Til at indlede årsmødet har vi allieret os med Sara Møller-Nielsen fra DGI’s 12. Verdenshold. Sara har trådt sine første foreningsskridt i Bramming IF med mor-far-barn gymnastik og siden da, har gymnastikken og foreningslivet fyldt meget i Saras hverdag.

Sara Møller-Nielsen

Hjemvendt fra DGI Verdensholdet's turne har Sara rygsækken fyldt af gode historier fra den store verden.

Sara krydrer sit oplæg med sjove og spændende anekdoter fra Verdensholdet

Sara har fået nogle unikke perspektiver på det foreningsdanmark, hun er vokset op i og værner om. Perspektiver, hun vil dele med jer, der hver dag gør en kæmpe indsats i jeres forening. Hendes oplæg tager udgangspunkt i, at det nogle gange bare skal være sjovt at dyrke idræt. At formålet ikke altid skal være at vinde eller være bedst, men nogle gange også bare være med. Og hvad er bedre til at illustrere leg end LEGO. LEGO er kendt over hele verdenen, og de fleste af os har mange minder med de farverige klodser.

DGI’s Verdenshold har et helt særligt forhold til LEGO. De tog klodserne med ud i verdenen og brugte dem i deres workshops, formidling og helt egne lege. Til årsmødet vil I kunne opleve på egen krop, hvordan de firkantede plastikklodser kan bruges til mere end blot at bygge med, når Verdensholdets workshop bliver afprøvet i miniatureskala.

Dagsorden

  • Valg af dirigent
  • Årsberetning v. Henning Kristensen, formand DGI Sydvest
  • Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  • Fremlæggelse af budgetforslag for det kommende år til godkendelse
  • Indkomne forslag
    • Bestyrelsen indstiller vedtægtsændringer til beslutning, de tre væsentligste er:
      • Ændring af tidspunktet for afholdelse årsmødet
      • Ændring af budgetprocedure
      • Ændring af bestyrelsens størrelse
    • Andre indkomne forslag
  • Valg af:
    • Næstformand Torben Haahr (modtager genvalg)
    • Bestyrelsesmedlemmer: Lilian Jakobsen (modtager genvalg), Kirsten H. Christensen (modtager genvalg), Inge Hansen (modtager ikke genvalg)
    • To suppleanter: Ulla Troelsen og Klaus Kildemand (modtager begge genvalg)
    • En kritisk revisor: Gitte Ravn (modtager genvalg)
  • Eventuelt

Efter Saras oplæg og spisning fortsætter vi med det traditionelle årsmøde. Aftenen slutter med, at vi kårer Årets Ildsjæl i DGI Sydvest, og derved fejrer den frivillighed, som er så vigtig i foreningslivet.

Program for Årsmødet

17.00:  Sara Møller Nielsen - hjemvendt gymnast fra DGI's verdenshold

18.00:  Spisning

18.45:  Indtjekning og udlevering af stemmesedler 

19.00:  Årsmøde

20.45:  Kåring af Årets Ildsjæl

21.00:  Tak for i aften

Vi har brug for din tilmelding af hensyn til spisning.

Fra kl. 18.45 er dørene selvfølgelig åbne for alle.

Vel mødt!

Forslag til dagsorden

Har du forslag, du ønsker på dagsorden, bedes du sende dem til sydvest@dgi.dk  senest 5. november.