Er I klar til genstart i jeres forening?

Hos DGI Sydvest hjælper vi jer med at få både frivillige og medlemmer tilbage i jeres foreningsfællesskaber. Vi har samlet vores bedste råd til foreningens ledelse og trænere, samt hvordan I skal have fokus på kommunikation.

Der er meget forskel på, hvor I er henne i foreningslivet lige nu, nogle er gået på sommerferie, andre planlægger afsluttende træninger/sommertræning, mens nogle foreninger allerede er i fuld gang. Lige meget, hvor I er på skalaen, så er det vigtigt, at I alle forbereder jer bedst muligt på, hvordan I skaber de bedste rammer for jeres frivillige, så I har fundamentet klar til at skabe en masse skønne aktiviteter, der vil få alle jeres medlemmer tilbage til fællesskabet igen.

Ledelse af frivillige efter Corona

Frivillighed er i forandring efter mere end et år med Corona. Nu frygter vi, at Corona yderligere skubber på tendensen til, at frivillige bevæger sig fra klassisk langvarig og medlemsbåren frivillighed til en mere løst knyttet ad-hoc basseret frivillighed.

Det er vigtigt, at I er opmærksomme på dette, når I skal ud at rekruttere nye frivillige og når I skal motivere jeres nuværende frivillige i foreningen.

Jeres frivillige er jeres bedste ambassadører, de skal være engagerede og klar, når jeres forening skal genstartes. Maj-Britt Schultz Kreipke, DGI Sydvest Udviklingskonsulent, fortæller i denne video, hvad I skal have fokus på, når I skal motivere og fastholde jeres frivillige, så I er klar til genstart i jeres forening:

Hvilke overvejelser skal I gøre jer, når I skal i gang med at rekruttere nye frivillige, det uddyber Maj-Britt her:

Forandringsledelse i din forening

Vi kan ikke understrege nok, at det er tid til at gå i gang nu, hvis I skal være helt klar til efter sommerferien. DGI Sydvest Udviklingskonsulent Anders Kristensen uddyber i denne video, at nu kan være tiden til forandringer i jeres forening: