14 og 17 år – Ungt skytteteam tager ansvar i Holstebro
I Holstebro Skytteforening er en slidt talemåde fra sportens verden igen gyldig. ”Er man god nok, er man gammel nok”. Det beviser børneholdets trænere - 14-årige Silas og 17-årige Simon.
I Holstebro Skytteforening tør de godt. De tør at give unge mennesker chancen for at tage ansvar. De klæder dem godt på, bakker dem op og deler ud af ansvar.
Og det har ansvar har 14-årige Silas Andersen og 17-årige Simon Mølgaard grebet.
Tilsammen har de otte års trænererfaring. Begge startede som hjælpetrænere, og har sidenhen fået ansvaret for børneholdet til stor glæde for både dem selv, børnene og foreningen.
Ansvar er fedt!
Som hhv. 11-årig og 14-årig trådte Silas og Simon deres første skridt i trænerskoene, og siden da er mængden af ansvar steget. Som hjælpetrænere hjalp de en af klubbens voksne trænere, men nu står de selv med hele ansvaret – og det nyder Simon:
”Det er da meget fedt. Der er selvfølgelig et pres – vi kan ikke lægge ansvaret på andre. Og det er rigtig fedt.”
Også klubbens formand, Pia Morthensen, glæder sig over at se de to unge trænere påtage sig ansvar i klubben:
”Jeg synes det er fedt – også for at der kan være et foreningsliv senere hen, når vi takker af. Det er fedt, at de gerne vil.”
Nyder at se folks udvikling
Hver mandag kl. 17:45 begynder børneskytterne træning med lidt teori. Det er oftest Simon, der står for denne del. Bagefter står den på opvarmning – en vigtig del for at undgå skader i led oplyser trænerteamet. Medlemmerne får også ansvar - nogle gange svinger de taktstokken og står for opvarmningen.
”Jeg nyder mest at se folks udvikling"
Silas Andersen, træner i Holstebro Skytteforening
Med Simons otte år som skytte og Silas’ seks år, er det to erfarne trænere, som børnene undervises af. Børnene varierer mellem nybegyndere og flere års erfaring. For trænerne er det medlemmernes udvikling, som giver dem mest.
”Jeg nyder mest at se folks udvikling,” lyder det fra Silas inden Simon tilføjer: ”Første gang de skyder 200 (maksimalt antal point, red.), så kan man bare se det i øjnene – hvor glade de er. Det er en milepæl i skydning.”
Simon beskriver skydning som en individuel sport, hvor man som udgangspunkt er alene. Det vil de to trænere gerne lave lidt om – bl.a. gennem holdskydninger og sociale arrangementer for at skabe mere fællesskab.
Opvarmningen skiftes de til at stå for - og nogle gange får et af medlemmerne lov til at prøve at instruere de andre.
Makkerskabet er afgørende
Trænerteamet fik for nyligt opgraderet evnerne med en uddannelse særligt målrettet unge trænere indenfor skydning. Sammen med en række andre unge fra Vestjylland var de på DGI’s Ungtræneruddannelse – Riffel sidste sommer. Selvom de ofte har brugt deres store erfaring, så gav uddannelsen endnu et niveau til deres træning.
”Vi har lært hvordan man skal analysere en skytte og lære fra sig. At alle ikke lærer på samme måde. Også førstehåndsindtrykket for en ny skytte tænker man nu over,” fortæller Simon.
Makkerskabet mellem de to trænere er en afgørende ingrediens for succes – både når de skal afsted på uddannelse og i hverdagen hjemme i klubben.
”Mig og Silas har det hyggeligt, når vi træner. Det er fedt, at man hver mandag aften ved, hvad man skal, og at det er hyggeligt,” fortæller Simon, mens kort efter Silas understreger vigtigheden af at have en bekendt med på uddannelsen.
Udover en god makker, så er opbakningen fra bestyrelsen også vigtig for det unge trænerteam. Både i hverdagen og til diverse arrangementer får de støtte og bliver lyttet til – noget som giver overskud til at fokusere på trænerrollen. Det var også bestyrelsen, der i første omgang spottede trænertalenterne – og tog det vigtige skridt og fik dem spurgt.
Med et ungt og dygtigt trænerteam håber foreningen nu blot på, at endnu flere børn finder vejen til Banetoften 40 og samler en riffel op – Silas og Simon står i hvert fald klar til at tage imod dem.