Klub under Lup - et udviklingsforløb til jeres forening

Lad jeres medlemmer komme til orde og få værdifuld feedback, som kan udvikle jeres forening.

Hvad er Klub under Lup?

Klub under Lup er et koncept, som hjælper jer med at lære jeres medlemmer bedre at kende og sikre værdifuld feedback, som kan udvikle jeres forening. 

Helt konkret indeholder Klub under Lup et spørgeskema, som målrettes jeres forening i et samarbejde mellem jer og DGI-konsulenten, så I får den feedback I har brug for. 

Spørgeskemaet sendes til foreningens medlemmer, som får mulighed for at bidrage til udviklingen af foreningen.

Resultaterne gennemgår I sammen med jeres DGI-konsulent, som hjælper jer med at bruge den nye information til at udvikle jeres aktiviteter, kommunikation, frivillighed og meget mere.

Emnerne i spørgeskemaet er:

  • Tilfredshed med deres medlemskab
  • Velkomsten i foreningen
  • Deres motivation for idræt
  • Frivillighed i foreningen
  • Kommunikationen med medlemmer og i foreningen
  • Bestyrelsens arbejde og fokusområder i fremtiden

Vil I gerne udnytte de værdifulde svar fra medlemmerne bedst mulig kan I kombinere Klub under Lup med to valgfrie Styrk Foreningen-kurser. De to kurser kan I bruge til at forbedre de områder af foreningen, som Klub under Lup har gjort opmærksom på.

Læs mere om Styrk Foreningen nederst på siden.

TILBUD TIL ALLE FORENINGER OVER 175 MEDLEMMER

Vil I gerne udvikle foreningen og samtidig spare penge?

I kan slippe for at betale jeres kontingent til DGI Vestjylland i år, hvis I køber et Klub under Lup-forløb + 2 valgfrie Styrk Foreningen-kurser (det koster 8.400 kr.)

HUSK at I kan søge refusion hos kommunen.

Hvorfor Klub under Lup?

  • I får et afprøvet spørgeskema, der gør det er nemt for jer
  • I har en DGI-konsulent på sidelinjen, som hjælper jer før, under og efter medlemmerne besvarer spørgeskemaet
  • I lader medlemmerne komme til orde
  • I kan se medlemmernes ønsker og behov
  • I får indsigt i potentialer for udvikling
  • I får et faktuelt og konkret grundlag at skabe udvikling ud fra

Et typisk forløb

Klub under Lup-forløb

  • Uge 1: Dialog
  • Uge 2: Aftale
  • Uge 3: Opsætning af spørgeskema
  • Uge 4-6: Besvarelse af spørgeskema
  • Uge 7: Analyse
  • Uge 8: Feedback

Klub under Lup + 2 valgfrie kurser

  • Uge 1-8: Samme som ovenstående
  • Derefter 2 valgfrie Styrk Foreningen-kurser