Unglederuddannelse

Er du mellem 13 og 17 år og aktiv i en forening? Måske er du også hjælpetræner?
Du vil gerne udfordre og også gerne selv blive udfordret. Du elsker at have det sjovt med din idræt. Og du kan godt lide at hjælpe til og vide, at børn har det sjovt med det, I laver.

Tag Unglederuddannelsen Unge i Front og vær med til at sætte gang i din forening. Bliv klædt på til at sætte dine ideer i gang. Du lærer, hvordan man bliver god til at kommunikere, samarbejde og styre projekter med mere.
Vi lover dig en super uddannelse og oplevelser sammen med andre unge - oplevelser der handler om idræt og unge.
Unglederuddannelsen er et forløb, som er delt op over to moduler, og man skal have gennemført modul 1 for at kunne deltage på modul 2.

På Unglederuddannelsen får du:

  • Styrket din personlige udvikling
  • Konkrete værktøjer til at håndtere trænerrollen
  • Motivation til at blive instruktør
  • Nye faglige kompetencer inden for ledelse, formidling, samarbejde og ideudvikling som gavner fremtidige studier/ jobs samt den forelæggende idrætseksamen
  • Garanti for masser af idræt og oplevelser sammen med andre unge.
  • Et tæt samarbejde med din lokale klub

Giv de unge indflydelse

Unge vil gerne lave frivilligt arbejde, de kommer bare ikke af sig selv. De kommer heller ikke for pengenes skyld, men de kommer, hvis de oplever at få indflydelse, fællesskab og mulighed for at gennemføre deres egne projekter. Vi ved, hvordan I i jeres forening og på jeres skole kan få det bedste ud af jeres unge mennesker.

Læs om Foreningsforløb her

Læs om Skoleforløb her