Guide to Move

Guide to Move er et tilbud til børn og unge i alderen 6-18 år om at få hjælp til at begynde til en fritidsaktivitet.

Hjælpen kan bestå af følgende:

1. Fritidsvejledning ved en frivillig guide
2. Fritidspas: Økonomisk støtte til kontingentbetaling (max 600 kr. pr. år)

Hjælpen til det enkelte barn kan bestå af både fritidsvejledning og fritidspas eller blot én af delene.
Guide to Move er et samarbejde mellem Holstebro Kommune og DGI Vestjylland og tilbydes foreløbigt fra august 2015 til udgangen af 2016.

Hvem henvender Guide to Move sig til?
Guide to Move henvender sig til børn og unge, som endnu ikke ”går til” en fritidsaktivitet.
Har dit barn fx særlige behov eller synes det er svært at komme i gang med en fritidsaktivitet, eller har I som forældre svært ved at hjælpe jeres barn i gang, så kan I få støtte via Guide to Move.

Klik ind på: www.guidetomove.dk for at få mere information. Her kan du også finde blanketter vedrørende ansøgning om fritidspas og fritidsvejledning.