Unge I Front: Uddannelse som træner og leder

Sæt de unge i front i skolen og foreningen og mærk deres motivation.

Unge har masser af potentiale og ressourcer som trænere og ledere. Med Unge I Front - Unglederuddannelsen bliver unge fra 6.-10.klasse klædt på til at blive trænere eller ledere i den lokale idrætsforening. De lærer at tage ansvar, planlægge en træning og at stå foran en forsamling og tale. De bliver rollemodeller for andre.

Unge I Front er et tilbud til skoler og foreninger. Du kan vælge at få en underviser fra DGI ud til din skole eller forening og gennemføre uddannelsen for de unge. Du kan også efteruddanne dine lærere eller instruktører i samarbejde med DGI og lade dem varetage undervisningen.

Med Unge I Front får din skole et komplet og gennemarbejdet forløb, der er hurtigt og ligetil at implementere, og som er yderst attraktivt for eleverne. Konceptet bidrager desuden til, at din skole kan leve op til en række af folkeskolereformens krav.

DGI Vestjylland tilbyder 3 forløb

Alle forløb styrker den unges personlige udvikling, samarbejdsevne og motiverer de unge til at engagere sig i frivilligt arbejde.

1. Trænerspiren

Som valgfag, emneuge eller weekendkurser

For elever i 7.-10.klasse

2. Minitrænerspiren

Som emnedage/uge

For elever i 6.-7.klasse

Lederspiren

Som valgfag, emneuge eller weekendkurser

For elever i 7.-10.klasse

Hvad siger skoler om Unge I Front-uddannelsen:

Skoleleder Jesper Møller fra Parkskolen (uddrag fra tale til nyudklækkede Unge I Front-trænere):

"…kun to steder i vores samfund lærer man at være sammen med andre vidt forskellige mennesker; Folkeskolen og i forenings-Danmark. Den egenskabs, at på en god og ordentlig måde, at kunne være sammen med andre forskellige mennesker, gør, at livet bliver langt mere indholdsrig, end uden. Fællesskabet i skolen og i foreningerne kan give os alle varige venskaber og bekendtskaber for resten af livet, hvilken er med til at styrke, og give styrke, til et godt liv. Unglederuddannelsen kan være med til at vi i Danmark vil bibeholde et rigt og varieret foreningsliv, hvis foreningerne støtter op om de unge menneskers ønske om at bidrage til den forening de nu holder af."

 "Tillykke til endnu et Unge I Front hold her fra Tangsø Skole. Dejligt med et nyt hold af energiske unge, som kan hjælpe til i det lokale foreningsliv. Jeg kan høre og se, at alle 12 elever har fået noget rigtig brugbart med sig videre, "siger Skoleleder, Inge Thorstrup Nørgaard Møller fra Tangsø Skole til de unge.

Gitte Pedersen, viceforstander på Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole fortæller at: ”LGI´s elevhold 2017/18 er stolte af deres nyerhvervede Unge I Front – Lederuddannelse”. 82 elever tog uddannelsen.