Boldbanden: Væk de 3-6-åriges bevægelsesglæde
Boldbanden er et gratis koncept som forener leg med bolde og bevægelse for forældre og børn. Lad jer inspirere af sjove øvelser med bold eller opret en boldbande i din forening.
Boldbanden er en familieaktivitet, hvor børn i følgeskab med forældre kan opleve glæden ved idræt. Der fokuseres på delelementer fra de forskellige boldspil, som opbygger børnenes motoriske færdigheder og skaber lyst til at bevæge sig.
Hvorfor skal I som forening udbyde Boldbanden?
Konceptet kan:
- introducere jeres forskellige idrætter for børnene
- skabe en god relation til de børn og forældre, som ikke ønsker at starte til en specifik idræt
- rekruttere nye frivillige via forældrene
Det er nemt at facilitere som træner:
- Den gratis øvelsespakke består af syv konkrete træningsprogrammer af én times varighed med øvelser og køreplan
- Forældrene er aktive - de sørger for deres egne børn
- Download materialet gratis til inspiration og opstart her.
- Hvis I ønsker hjælp til opstart af Boldbanden, kontakt da din lokale konsulent via formularen herunder.
Masser af gratis øvelser
Dyk ned i et udpluk af øvelserne fra Boldbanden her på siden eller se alle øvelserne på Trænerguiden.