Spørgsmål og svar omkring opstarten af udendørs aktiviteter

Vi har samlet en stribe af de mest relevante spørgsmål og svar fra vores webinar den 22. april omkring opstarten af udendørs idrætter.

I forbindelse med den forsigte opstart af udendørs idrætter efter coronakrisen sidder foreningerne med mange spørgsmål.

150 foreningsrepræsentanter deltog den 15. april  i vores webinar omkring opstarten - og vi har samlet en række af spørgsmålene og vores svar her nedenfor.

Hvis du vil se eller gense hele webinaret, kan du hente det her.

Spørgsmål og svar fra webinaret:

Hvor kan man finde de idrætsspecifikke vejledninger?
De ligger på vores temaside om opstarten.

Kan man bruge handsker til naturtræning og atletik for at undgå smitte?
Ifølge retningslinjer fra sundhedsmyndighederne skal man undgå at bruge samme udstyr som andre deltagere, så det burde ikke være nødvendigt.

Hvor længe gælder forbuddet mod at samles mere end 10 personer?
Forsamlingsforbuddet gælder frem til 10. maj. DGI følger løbende situationen og rådgiver og informerer ud fra myndighedernes retningslinjer.

Hvor stort skal området være for, at der må være mere end 10 personer til udendørs træning?
Der ikke opsat nogle standardstørrelser på området. Det vigtigste er, at der er plads, så man kan overholde retningslinjer på omkring 2 meters afstand mellem deltagerne i alle aktiviteter.

Hvor stor afstand skal der være mellem de enkelte grupper på højst 10 personer?
Der må ikke trænes i flere grupper af gangen. Forsamlingsforbuddet gælder, så der højst må trænes op til 10 personer af gangen - og gerne i endnu mindre grupper.


Når man har spillere fra flere forskellige skoler, hvordan overholder vi så gruppereglen?
DGI anbefaler at man i hvert fald i forhold til aktiviteten i foreningen gør det i de samme grupper fra træning til træning.

Kan der laves aktivitet i rum hvor der kan sikres stor gennemstrømning af frisk luft og sikres gennemtræk?
Nej, der må ikke trænes indendørs. Al træning skal foregår udendørs ud fra de udstukne retningslinjer.

Er afstanden på 2 meter ikke afhængig af aktiviteten? Der er jo forskel på, om man løber et par stykker sammen eller deltager på gå-hold.
Afstanden på 2 meter mellem deltagerne gælder alle aktiviteter. Så aktiviteterne skal tilpasses, så de kan gennemføres ud fra de pågældende retningslinjer.

Hvis man forestiller sig at der er 10 maj bliver åbnet på for forsamlinger til eksempelvis 50 personer, har DGI så nogle IT-programmer, hvor deltagerne kan tilmelde sig, således at vi kan sikre os, at der ikke kommer flere end de 50.? Eller enkelt værktøj til håndtering af tilmelding af højst 10 personer?
Der findes flere programmer som kan håndtere arrangementstilmeldinger.
Se DGI’s anbefalinger her.


Er det alle idrætter, der må starte op nu, hvis retningslinjerne overholdes?
Ikke nødvendigvis. Der er nogle idrætter, som kun kan dyrkes indendørs eller er en kontaktsport. De skal finde alternative aktiviteter, som overholde retninglinjerne. Det gælder for eksempel badminton og fodbold.
Se de idrætsspecifikke anbefalinger her


Rengøring af rekvisitter? Findes der en liste med, hvad der er godkendt? Er vask med Rodalon af kajakpagaj effektivt nok? Er rengøring af rekvisitter med vand og sæbe nok?
Vi anbefaler, at der ikke deles udstyr eller remedier mellem deltagerne. Deltagerne skal medbringe deres eget udstyr. Hvis det betyder, at man ikke kan gennemføre sin normale aktivitet, så er vores anbefaling at søge alternative udendørsaktiviteter.