Samarbejde med kommunen
Samarbejde mellem foreninger og kommune kan være til gavn for alle parter og byde på nye muligheder.
Foreninger, der modtager kommunale tilskud, er helt naturligt i kontakt med kommunen. Har din forening også et godt samarbejde, god kommunikation og dialog med kommunen om andre aktiviteter? Og hvordan styrker vi det gode samarbejde?
Eksempler på samarbejde
Samarbejde om faciliteter
- Daglig vedligeholdelse af baner og områder ved klubhus
- Udlejning af multibane til frikvarter og SFO
- MTB-spor i kommunens plantage
- Udlån af idrætshal til lokal børnehave
- Skoler og børnehaver/dagpleje låner toiletter
- Lokaler til undervisning af borgere med kroniske sygdomme
- Planlægning af brug af hallen til seniorer i skoletiden
Samarbejde om aktiviteter
- Badminton i skolen, skoletennis, -svømning og -håndbold
- Klub i hallen for 4.-6. klasse efter skoletid
- Folkedanseopvisning for plejehjemsbeboere
- Motorik for børn i udvalgte børnehaver
Samarbejde om nye medlemsgrupper
- Coolsport for udviklingshæmmede voksne
- Kommunalt projekt om at få ledige og andre med udfordringer ud i foreningslivet
- Sommerprojekt for psykisk udviklingshæmmede borgere
- Lykkeliga Håndbold
Eksemplerne er svar fra en undersøgelse af foreningers samarbejde med kommunale institutioner i DGI’s foreningspanel, foråret 2021.
Samarbejde om idrætsaktiviteter
Samarbejde om lån af en nøgle til klubhuset, lån og leje af faciliteter og udstyr, træning, instruktion og hold for nye medlemsgrupper. Det er stort og småt og meget forenklet nogle af de områder, foreninger og kommuner samarbejder om. Det bekræfter en undersøgelse i DGI’s Foreningspanel fra foråret 2021.
Undersøgelsen handler om samarbejde mellem foreninger og kommunale institutioner, og heri angiver godt fire ud af ti foreninger, at de samarbejder med kommunen om idrætsaktiviteter.
Samarbejde har relativt stor udbredelse
Det svarer til omfanget af samarbejde i en videnskabelig analyse fra SDU, som er en del af forskningsprojektet Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor, som er gennemført på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) i årene 2015-19. I analysen angiver fire ud af ti foreninger i fem kommuner, at de samarbejder med en kommunal institution, og indregnes samarbejde med kommunale forvaltninger er det næsten seks ud af ti foreninger, der samarbejder med en kommunal institution eller forvaltning.
Det får forskerne til at konkludere, at samarbejde har relativt stor udbredelse. Alligevel kræver samarbejdet et vist overskud for at lykkes. Analysen fra SDU viser, at foreninger, der er kendetegnet ved:
- At være stærkt forankret i lokalsamfundet
- At have af en vis størrelse
- Modtage kommunal støtte
- Er mere tilbøjelige at blive involveret i samarbejde med offentlige institutioner.
Kilde: Analysen er beskrevet i bogen Den Frivillige Kommune, Samspillet mellem den frivillige og den offentlige sektor, redigeret af Bjarne Ibsen, Syddansk Universitetsforlag 2020.
Naturligvis er der undtagelser fra tendenserne i SDU-analysen. Det kan være den lille enstrengede forening, der samarbejder med skolen om badminton, gymnastik eller håndbold. Eller foreningen, hvor instruktører har overskud til at udbyde hold for særlige grupper osv. Se i øvrigt konkrete eksempler på samarbejde i den grå boks.
