Sådan vælger I hjemmeside til jeres forening

Har din forening behov for en ny hjemmeside eller en opdatering af den gamle?  Det behøver ikke at være en svær proces. Få hjælp her:

Har din forening allerede et digitalt medlemssystem, rummer det med stor sandsynlighed også mulighed for at bygge en hjemmeside.

Tjek denne Guide til digital foreningsadministration for muligheden.

Helt ny hjemmeside?

Skal I i gang med at vælge en helt ny hjemmesideløsning, kan I også tjekke guiden. I guiden kan du se, hvilke systemer, der giver mulighed for både at administrere oplysninger om jeres medlemmer og for at bygge en hjemmeside.

Det nemmeste er naturligvis at oprette jeres hjemmeside i det indbyggede system. Så undgår I unødvendigt ekstraarbejde og får support og hosting ét sted. Men jeres hjemmeside skal naturligvis matche foreningens behov, og derfor kan det være en mulighed at tjekke op på andre medlemssystemer og muligheder for at bygge en ny side.

Spørg DGI's konsulenter

Har din forening ikke et digitalt medlemssystem med mulighed for at bygge en hjemmeside, anbefaler DGI, at I spørger en kommunikationsmedarbejder i jeres landsdelsforening eller Tina Samsø Udholm, DGI’s digitale konsulent.