Sådan giver I plads til unge frivillige

Unge vil gerne være frivillige og er oftere frivillige end andre aldersgrupper - de skal blot tildeles ansvar.

Fire ud af ti 15-29-årige, som ikke er frivillige i dag, vil gerne være det. Så der er et potentiale for at tiltrække flere unge til opgaver i foreningen.

Men faktisk er andelen af 16-19-årige, der er frivillige, højere end i andre aldersgrupper blandt voksne.

Unge frivilliges opgaver

Enkeltstående events, praktisk arbejde og træner-/instruktøropgaven er top 3 blandt de opgaver unge frivillige varetager. Mens opgaver som leder-/bestyrelsesarbejde, at skaffe midler og administrative opgaver sjældnere udføres af unge.

Spørgsmålet er, om opgavefordelingen ser sådan ud, fordi det er unges eget valg, at det traditionsbåret, eller fordi bestyrelsen overser unge som potentielle ledere?