Spørgsmål og svar om underretningspligt
Får du kendskab til mistrivsel hos et barn i foreningen, har du underretningspligt. Her er overvejelser du med fordel kan gøre dig i den konkrete sag:
Alle, der får kendskab til mistrivsel har underretningspligt (Arkivfoto).
Hvad gør jeg, når jeg ser, at et barn i foreningen mistrives? Tager jeg fat i andre ledere i foreningen eller går jeg til forældrene? Og hvad gør jeg, hvis barnet stopper på holdet? Spørgsmålene kan være mange, når begrundet tvivl om mistrivsel opstår.
Alle har underretningspligt
Lov om Social Service § 154 giver alle, der får kendskab til, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb mv. pligt til at underrette kommunen. Det gælder også, hvis barnet lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.
Din underretningspligt går forud for din tavshedspligt. Underretningspligten er personlig. Det betyder, at du selv er forpligtet til at lave en underretning
§154 i Lov om Social Service
Her følger en række overvejelser, spørgsmål og svar om den underretningspligt, som alle har ifølge Lov om Social Service § 154. Spørgsmålene tager afsæt i en konkret sag i en forening, og svarene er udarbejdet af DGI Jura i april 2017.
Kan man overhovedet lave retningslinjer, eller er man nødt til at tage udgangspunkt i den konkrete sag?
Du er altid nødt til at forholde dig til den konkrete sags omstændigheder, da sagerne ikke bør behandles ens. Her er nogle overvejelser du kan gå frem efter:
- Har du et problem, hvor du med erfaring fra tidligere har en tro på, at forholdet kan udredes i et samarbejde mellem forældre, træner og forening, så bør tingene selvfølgelig søges løst på denne måde.
- Dernæst kan det være afgørende at have sig for øje, om det er forældrene selv eller andre med tilknytning til barnet, der udviser den uacceptable opførsel over for barnet. Forældrene vil formentlig oftere være i stand til at løse problemet, når de ikke selv udgør det. Er forældrene problemet, bør du overveje alvoren af forholdet, ligesom du bør gøre dig tanker om, hvorvidt forældrene vil være i stand til at ændre adfærd.
- Bliver barnet udsat for en behandling, som du ikke kan løse i samarbejde med forældrene, har du to muligheder: Du kan underrette kommunen eller gå direkte til Ankestyrelsen. Typisk vil det være mest hensigtsmæssigt at henvende sig til kommunen først.
Hvis kommunen ikke agter at tage sagen op, eller du er af den opfattelse, at de ikke foretager de fornødne skridt i sagsbehandlingen, kan du med fordel herefter henvende dig til Ankestyrelsen.
