Få styr på årsregnskabet

Kassererens mareridt eller blot en naturlig status på året i foreningen? Få styr på regler for regnskab og årsregnskab her.

Foreninger er som udgangspunkt fritaget for skat og moms, men ikke regnskaber, hvis foreningerne er almennyttige. 

Almennyttige foreninger

Kendetegnet for almennyttige foreninger er, at

  • foreningen fremmer medlemmernes fælles interesse
  • formuen tilhører foreningen og kan ikke udloddes/udbetales til enkeltpersoner
  • Ved opløsning af foreningen tilfalder formuen andre almennyttige formål

Flertallet af foreninger, som er medlem af DGI, er almennyttige foreninger.

Nogle almennyttige foreninger kan dog have moms- og skattepligtige aktiviteter som for eksempel kioskdrift, udlejning af fast ejendom og lignende. 

I så fald bliver den del af foreningens virke omfattet af samme regler, som gælder for erhvervsvirksomheder.

Betaler din forening løn til instruktører, trænere og personale i cafeen? Så skal I trække A-skat og bidrag som andre arbejdsgivere og indberette til SKAT.

Tip: Foreningen skal registreres hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk, hvis den

  • er skattepligtig.
  • får tilskud fra offentlige myndigheder. 
  • har eller skal have en bankkonto i foreningens navn
  • skal udbetale løn over 1.500 kroner pr. år til instruktører, trænere og andet personale.

Sker der ændringer eller stopper foreningen, skal det også registreres.

Krav til årsregnskab

Foreninger, som har erhvervsmæssige indtægter, skal opstille deres årsregnskab i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Almennyttige foreninger skal opstille deres regnskab, så læseren får et rigtigt og klart indtryk af, hvordan foreningens økonomi er. Det kaldes et retvisende billede.

Det betyder, at

  • indtægter og udgifter skal fremgå af regnskabet for det år, de vedrører
  • foreningens formue (aktiver og passiver) opgøres ved regnskabsårets begyndelse og afslutning. Aktiver og passiver ved regnskabsårets begyndelse er lig med det reviderede og godkendte regnskab for året før.
  • værdiansættelsen af formuen foretages pålideligt, det vil sige, at værdier og gæld er afstemt og fremgår af regnskabet med korrekt beløb.
  • årsregnskabets opstillingsform er uændret fra sidste år - medmindre andet er oplyst.

Læs også: Fra årsafslutning til færdigt regnskab.

Endelig skal foreningens regnskabs- og bogføringsmateriale opbevares på en måde, så det ikke ødelægges, og så det til enhver tid vil kunne findes frem - som hovedregel i fem år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.

Det gode årsregnskab

Ifølge bogføringsloven skal regnskabsmateriale registreres løbende.

Gemmes registreringen til senere, mister du let overblikket over de økonomiske dispositioner. 

Sørg derfor for

  • løbende at registrere indtægter og udgifter.
  • at lade kassereren fremlægge en økonomisk oversigt på bare 10 minutter på hvert bestyrelsesmøde.
  • at bestyrelsen bliver orienteret om begivenheder, der får regnskabet til at skride i forhold til budgettet.

Krav til et retvisende billede af foreningens økonomi

Ud over de enkelte posteringer er det vigtigt at overveje, hvad der skal til for, at regnskabet giver et retvisende billede af årets resultat samt den økonomiske stilling på årsafslutningsdagen.

I resultatopgørelsen drejer det sig om periodisering af indtægter og udgifter:

  • Er der kommet udgifter i det nye år, som vedrører det gamle og omvendt?
  • Hvor stor en portion af kontingentindtægterne vedrører det gamle og det nye år?

I balanceposterne (aktiver og gæld) er det vigtigt, at så meget som muligt afstemmes med eksterne bilag:

  • Stemmer bankbeholdningen med kontoudtog fra banken?
  • Er kassebeholdningen fysisk til stede?
  • Stemmer eventuelle lån til byggeri og større investeringer med oversigten fra långiver?
  • Er beløbet på tilgodehavende kontingent korrekt? Forventes alle pengene at blive indbetalt i det nye regnskabsår?

Har foreningen gjort sig disse overvejelser og forholdt sig derefter, kan I med god samvittighed sige, at årsregnskabet giver et retvisende billede.

Hvilke krav stiller kommunen?

De fleste foreninger modtager tilskud fra kommunen efter folkeoplysningslovens §29-32. Disse paragraffer fortæller, at foreningen skal aflægge regnskab for de kommunale tilskud, og at regnskabet skal dokumentere, at tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med loven.

Foreningen skal sørge for, at der er genkendelighed mellem foreningens eget regnskab og det materiale, der sendes til kommunen. I praksis indsender foreningerne da også deres almindelige årsregnskab.

Et særligt tilskudsregnskab behøver ikke nødvendigvis at have samme regnskabsår som foreningens eget regnskab. 

Hvornår skal årsregnskab og regnskab fremlægges?

Kasseren bør forelægge bestyrelsen årsregnskabet i god tid inden generalforsamlingen. Bestyrelsen skal ikke godkende regnskabet, men kende resultatet. Det er kassererens ansvar, at udarbejde regnskabet, sørge for at det er revideret af de folkevalgte revisorer inden generalforsamlingen.

På generalforsamlingen bliver resultatopgørelse og balance gennemgået for medlemmerne. Det er typisk kassereren, der står for det, men det sker på bestyrelsens vegne, og det er bestyrelsen, der har ansvaret for at det aflægges. Hvis der er store afvigelser - i forhold til et budget eller tidligere regnskaber - bør disse forklares. Herefter er det generalforsamlingen, der godkender årsregnskabet.

Hvem må kigge med?

Alle medlemmer har ret til indsigt i foreningens årsregnskab og kan til enhver tid kræve en kopi. Bestyrelsen skal kende resultatet inden generalforsamlingen, men det er generalforsamlingen, som godkender regnskabet.

Vedtager bestyrelsen budgetter? Så er budgetterne bestyrelsens interne redskab, som medlemmer ikke har krav på at se.

Vedtager generalforsamlingen budgetter? Så har medlemmerne krav på at se dem.

Referater er bestyrelsens interne arbejdsredskab, som medlemmerne ikke har krav på at se. Mange foreninger vælger dog frivilligt at offentliggøre referater på hjemmesiden.