Til dig der dyrker idræt

Inden du griber tennisketcheren eller spænder cykelskoene for at mødes med holdkammeraterne og vennerne fra klubben, så er der nogle forholdsregler, du skal være opmærksom på.

Der er en række forholdsregler, du som udøver og foreningsmedlem kan gøre, som vil være med til nedsætte smitterisikoen og dermed bidrage til en god opstart i din forening og på dit hold:

  • Hvis ikke der ikke er mulighed for omklædning i forbindelse med din aktivitet, så klæd om hjemmefra
  • Hold god afstand til de andre - i visse idrætter er kropskontakt i selve træningssituationen dog tilladt
  • Brug helst dit eget udstyr/remedier og gerne så få remedier som muligt – og undgå så vidt muligt berøring af fælles udstyr/remedier med hænder og hoved
  • Medbring fyldt drikkedunk hjemmefra
  • Vær opmærksom på at det kan være, at det ikke er muligt at benytte toiletfaciliteter
  • Ankom kun lige før træningsopstart og forlad umiddelbart faciliteten når træningen er færdig
  • Følg generelt klubbens ansvisninger