Landsbyklynger

Et aktivt lokalsamfund er et sundt lokalsamfund. Det viser landsbyklyngerne, som er en model for udvikling, hvor foreninger og landsbyer kan få hjælp fra DGI til at udvikle stærke fællesskaber.

Udvikling af lokalsamfund, nærdemokrati og fællesskab er et vigtigt arbejde, som DGI har gode erfaringer med at løse. 

Få hjælp hos Idrættens Arenaer til at skabe initiativer og projekter, der udvikler og skaber den bedste fremtid i lokale samfund.  

Det kan for eksempel være i en landsbyklynge. En landsbyklynge er nogle landsbyer, der ligger i nærheden af hinanden og som hjælper og støtter hinanden. Landsbyklyngerne har vist sig at være en effektiv model for landsbyudvikling, og lokale ildsjæle er afgørende for et projekt, for borgerne og det lokale foreningsliv har fingeren på pulsen og ved, hvad der er brug for. 

Når borgerne er med til at finde lokale løsninger fremmer det glæden ved at bo i området, samarbejdet på tværs og det frivillige engagement.

Carsten Blomberg, konsulent i Idrættens Arenaer

Det fremgår af en evaluering af landsbyklyngeprojektet fra Aalborg Universitet fra juni 2020. Læs mere i artiklen Klynger gør landsbyer mere robuste.

Landsbyklynge projektet

Sekretariatet for landsbyklyngeprojektet

  • blev etableret i 2015
  • bor hos DGI i Vingsted
  • har siden samlet viden om 29 landsbyklynger i Danmark. 

Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og DGI står bag. 

Tjek også eksempler på vores støtte og gode råd nedenfor.

Kontakt vores konsulent og hør om mulighederne!