Foreningsforum 2021 - Vejle kommune

Hvornår
6. nov 2021 kl. 09:00 til 15:30
Hvor
Campus Vejle, Boulevarden 48, 7100 Vejle, Danmark
Hvem
Ledere

Nummer
2021 10 85 7015

Få inspiation til foreningsarbejdet, når Vejle Kommune og DGI inviterer til Foreningsforum 2021. 

  • Oplæg: Unges forventninger til foreningslivet
  • Oplæg: Tour de France 2022 i Vejle
  • Vælg mellem 8 workshops
  • Deltag på et af de 10 netværksmøder

Kl. 09.15 Velkomst og stå-kaffe

Kl. 09.20 Oplæg: Nye generationers forventninger til foreningslivet v/Søren Østergaard, CUR

Kl. 10.30 Inspirationsrunde 1 (4 workshops)

Kl. 11.30 Inspirationsrunde 2 (4 workshops)

Kl. 12.30 Spisning

Kl. 13.15 Oplæg: Tour de France-indsatsen 2022 i Vejle v/Jakob Rasmussen

Kl. 14.00 Netværksmøder

Kl. 15.30 Tak for i dag

Inspirationsrunde 1 (kl. 10.30-11.30)

1. Teenagere – rekruttering og fastholdelse 
Hvordan skaber vi de gode og udviklende miljøer, der fastholder teenagere og unge i foreningstilbuddene? 
Bliv klædt endnu bedre på til at skabe gode og udviklende ungdomsmiljøer, der er præget af solid faglighed både før, under og efter aktiviteten.

2. Få succes med udvikling af jeres faciliteter 
Ønskerne til nye faciliteter eller tilpasning af eksisterende faciliteterne er mange. Med de rigtige indsatser kan man øge chancerne for, at planerne bliver realiseret. Hør om, hvordan både små og større byggeprojekter kommer godt i gang – og i mål.

3. Familieaktiviteter hitter i børnefamilierne  
Forældre vil gerne have kvalitetstid sammen med deres børn. Familieaktiviteter i foreningen kan være med til at dække det behov. 
Få overblikket over de mange muligheder for familieaktiviteter og hør foreninger fortælle, hvordan de har fået succes.

4. Den åbne og rummelige forening  
Parasport er ikke blot en aktivitet i særlige foreninger. Alle foreninger kan lykkes med tilbud for parasportsudøvere. 
Hør konkrete eksempler på, hvordan en række foreninger er lykkes med at udbyde aktiviteter i Parasport.  
 
Inspirationsrunde 2 (kl. 11.30-12.30)

1. Den gode velkomst og stærke fællesskaber  
Hvorfor oplever nogle hold stort frafald, mens andre kan fastholde medlemmerne længe?  
Hvis vi skal skabe stærke foreninger, hvor medlemmerne har lyst til at blive og hvor nye gerne vil deltage, er det vigtigt at sætte fokus på den gode velkomst, fællesskabet og meningsfuldheden.

2. Kommunikationsplatforme – hvad virker? 
Vi har rigtig mange muligheder for at kommunikere med borgere og medlemmer – fx Hjemmeside, Facebook, Instagram og SMS. Men hvad virker bedst? 
Få overblik over, hvad platformene hver især kan, og hvordan foreningen får det optimale ud af dem.

3. Fif til fundraising  
Nye initiativer i foreningen koster penge. Få en række fif til fundraising.  
Få bl.a. viden om; 
     - 
Konkrete fonde til jeres initiativer 
     - Grundlæggende principper for fundraising 
     - En skabelon til ansøgninger 
     - Kommunale puljer

4. Frivillighed – potentialet er stort  
900.000. Så mange timers frivilligt arbejde udfører vi i Danmark - om dagen. For de frivillige handler det om fællesskabet, at skabe begejstring og gøre en forskel. 
Hør Preben Astrup fortælle om det unikke frivillige foreningsliv i Danmark. Frivillighed binder os sammen - som samfund og som demokrati.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer