Inspirationsaften 2022 - Kolding kommune

Hvornår
3. okt 2022 kl. 16:00 til 21:30
Hvor
Kolding Kommunes Uddannelsescenter, Ågade 27, 6000 Kolding, Danmark
Hvem
Ledere

Nummer
2022 10 85 7003

Få inspiation til foreningsarbejdet, når Kolding Kommune og DGI inviterer til Inspirationsaften 2022. 

  • Oplæg: Nye generationers forventninger til foreningslivet
  • 2 Inspirationsrunder - 8 temaer (læs mere under 'Praktisk info')
  • 10 netværksmøder: Tennis - Gymnastik - Badminton - Dans - Cykling - Kampsport og Top10 (de største flerstrengede foreninger)

Kl. 16.00 Mulighed for dialog med medarbejderne, Kolding kommune

Kl. 16.45 Velkomst og stå-kaffe

Kl. 17.00 Oplæg: Nye generationers forventninger til foreningslivet v/Søren Østergaard, CUR

Kl. 17.30 Inspirationsrunde 1 (vælg mellem 4 temaer)

Kl. 18.30 Spisning

Kl. 19.00 Inspiraitionsrunde 2 (vælg mellem 4 temaer)

Kl. 20.00 Netværksmøder (vælg mellem 10 netværk)

Kl. 21.35 Tak for i dag

Inspirationsrunde 1 (kl. 17.30-18.30)

1. Teenagere – rekruttering og motivering 
Hvordan skaber vi de gode og udviklende miljøer, der motiverer teenagere og unge til fortsat at være en del af foreningstilbuddene? Bliv klædt endnu bedre på til at skabe gode og udviklende ungdomsmiljøer, der er præget af solid faglighed både før, under og efter aktiviteten.

2. Fif til fundraising  
Nye initiativer i foreningen koster penge. Få en række fif til fundraising.

Få bl.a. viden om; Konkrete fonde til jeres initiativer. Grundlæggende principper for fundraising. En skabelon til ansøgninger og Kommunale puljer

3. Den gode velkomst og stærke fællesskaber 
Hvorfor oplever nogle hold stort frafald, mens andre kan fastholde medlemmerne længe? Hvis vi skal skabe stærke foreninger, hvor medlemmerne har lyst til at blive og hvor nye gerne vil deltage, er det vigtigt at sætte fokus på den gode velkomst, fællesskabet og meningsfuldheden. Få konkrete bud på, hvordan vi tager godt imod og holder fast i medlemmerne.

4. Den lovlige forening  
Få helt styr på de områder bestyrelsen har ansvaret for i foreningen. Hør bl.a. om forsikringer, børneattester, brug af billeder, GPDR og reglerne for omkostningsgodtgørelse. 
 
Inspirationsrunde 2 (kl. 19.00-20.00)

1. Familieaktiviteter hitter i børnefamilierne  
Forældre vil gerne have kvalitetstid sammen med deres børn. Familieaktiviteter i foreningen kan være med til at dække det behov. Få overblikket over de mange muligheder for familieaktiviteter og hør hvordan andre foreninger har succes. 
 
2. Få succes med udvikling af jeres faciliteter
 
Ønskerne til nye faciliteter eller tilpasning af eksisterende faciliteterne er mange. Med de rigtige indsatser kan man øge chancerne for, at planerne bliver realiseret. Hør om, hvordan både små og større byggeprojekter kommer godt i gang – og i mål.

3. Kommunikation i foreninger 
Foreninger har mange muligheder for at kommunikere med omverdenen. Bliv klogere på, hvad forskellige platforme egner sig til og få konkrete tips til, hvordan I bruger dem optimalt, når I henvender jer til jeres forskellige målgrupper.

4. Skab sunde, stærke og selvhjulpne seniorer med idræt om dagen. 
Aktiv deltagelse i idrættens fællesskaber er vejen til et godt og langt liv og det er aldrig for sent at starte.  Kom og få viden om hvem seniorerne er og bliv inspireret til hvordan I nemt kan skabe aktiviteter for målgruppen 60+ i din forening.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer