Cykeltur ad Hærvejen til Kalvø

Hvornår
21. aug 2019 kl. 09:30 til 17:00
Hvor
Skovby Forsamlingshus, Vojens, Skovby bygade 12, 6500 Vojens, Danmark
Hvem
Alle fra 0 - 100 år.
Letøvede, Øvede

Nummer
2019 10 50 2010

Turen går sydpå ad Hærvejen ned over Imervad Bro og forbi Herulfstenen (En runesten fra Vikingetiden) til Rødekro hvor vi kommer forbi et stort område med grusgravning.

 Derefter cykler vi nordpå mod Lerskov Plantage. Her gør vi et kort ophold ved Sikringsstilling Nord, et forsvarsanlæg fra 1. verdenskrig.

 
Herefter går turen mod Genner med en afstikker til Knivsbjerg. Knivsbjerg er Sønderjyllands højeste punkt med en flot udsigt. Her afholder det tyske mindretal deres årsmøder. 

Den medbragte madpakke nydes på Kalvø. Kalvø er en lille ø på 17 ha der er forbundet til fastlandet med en dæmning. På øen findes der et lille museum, der fortæller historien om dengang der var et skibsbyggeri på stedet.

 Herfra cykler vi mod Hoptrup hvor der bliver serveret kaffe. På det sidste stykke ind mod Hoptrup kører vi langs Slivsø.

Alle kan være med på denne tur. Vi kører i et moderat tempo. Cykelturens længde er på ca. 45 km. Turen kan gennemføres på alm. cykel, MTB eller el-cykel. Ikke velegnet for racercykler.

 
På DGI’s cykelture er cykelhjelm påbudt.

Medbring vand, madpakke til frokost, kaffe/the

Indbydelsen lige til at printe

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer