Vandretur over Randbøl Hede

Hvornår
22. aug 2019 kl. 09:30 til 16:00
Hvem
Alle

Nummer
2019 10 50 2024

Start: Naturrum Kirstinelyst, Frederikshåbvej 41, 7183 Randbøl  KL. 9.30

Afslutning: Vittrup Baun, Østerlundvej, 6650, Brørup  ca. kl. 16

Peer Høgsberg indleder dagen med fortælling og rundvisning på Kirstinelyst. Herefter går turen langs hedearealet, som brændte i maj 2018. Vi kan forundres over naturens evne til at regenerere.

Fra Staldbankerne nydes den storslåede udsigt over Randbøl Hede og Studevejens forløb. På turen fremad fortæller Per Høgsberg gode historier om heden og det liv, der leves her. I lyngtotterne gemmer sig bl.a. den dramatiske historie om kong Valdemars ridt over Randbøl Hede for at komme ned til sin syge dronning der, "ligger udi Ribe syg". Det var i år 1212.

Når heden er krydset, er vi nået til Slauggård Plantage - en af de mange Københavnerplantager, der præger egnen. Syd for plantagen passerer vi et næsten udtørret sø-/moseområde med Knold Sø, inden vi kommer til Danmarks måske ældste og største agerhønsefarm. Vi gør holdt ved spejderhuset - eller Sofus’s hus, som oprindeligt blev bygget af Vorbasses præst til en ung eneboer. Han ville dog ikke tage mod gaver og afviste at bo i huset.

Fra Lille Bavn (81 m.o.h.) er der udsigt til Vorbasse kirke og de store arealer, som blev udgravet af Nationalmuseet i 1970érne og 1980’erne.

I Vorbasse følger beretninger om kirken, helligkilden og markeder.

Syd for byen går turen over Sønderhede, et dejligt naturområde, som grænser ned til Holme Å og "Kyst til kyst Stien".

Så gælder det det sidste par kilometer op til Vittrup Baun (101 m.o.h.) med endnu et dejligt hedeområde. Fremme ved målet hentes vi af en bus, der bringer os tilbage til Kirstinelyst med vores biler.

Turens længde er ca. 16 km

Turens guider:   Peer Høgsberg og Jørgen Møller

Indbydelsen lige til at printe

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer