Vandring på Gendarmstien - 2. etape

Hvornår
20. maj 2020 kl. 09:30 til 17:00
Hvem
Udøvere

Nummer
2020 10 50 2003

... måske den smukkeste vandresti i Danmark

Vandringer langs Flensborg Fjord i foråret og efteråret 2020, samt foråret 2021 
Seks dagsture i sporene på de gamle grænsevagters ruter fra Høruphav på Sydals til Padborg.

En vandretur med 6 etaper på hver 12 – 16 km, hvor der er tid til ophold med fortællinger om historien og grænselandet. 
Vi har god tid og får fortalt historier om naturen og kulturhistorien på stederne, og vi synger nogle fællessange undervejs.  
Placeringen af den nuværende dansk/tyske grænse blev afgjort ved en folkeafstemning i 1920. I perioden efter fra 1920 til 1958 patruljerede de blåklædte grænsegendarmer på stien ved den afvekslende kystlinje.

På turen langs den idylliske Flensborg Fjord kommer vi gennem varierende landskaber med en rig og vekslende natur. Undervejs laver vi små afstikkere fra Gendarmstien, bl.a. til Sønderborg Slot, Alsion, Dybbøl Banke, Teglværkerne på Broagerland, Gråsten slot, Kobbelmølle mm.

På 2. etape mødes vi på Skeldekobbel 45, 6310 Broager, hvor vi bliver kørt til bus til Dybbøl Banke (turen slutter i Skelde)

Prisen er inkl. buskørsel tilbage til start, indgangsbilletter, naturvejleder, lokale guider mv. Du skal medbringe kaffe, frokost og drikkevarer.

Download den omfattende brochure med kort over hele Gendarmstien på gendarmsti.dk  eller hent/bestil brochuren på et af turistbureauerne.   
  
Med på alle etaperne er naturvejleder Peer Høgsberg, lokale guider og andre fra lokalområderne vi vandrer gennem.

Indbydelsen lige til at printe

Tilmelding til 1. etape kan du finde her 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer