Cykeltur ved Lillebæltsbroerne

Hvornår
21. aug 2020 kl. 10:00 til 17:00
Hvor
Fredericia Banegård, Jernbanegade 2 B, 7000 Fredericia, Danmark
Hvem
Udøvere

Nummer
2020 10 50 2010

En flot cykeltur under og omkring den gamle og nye Lillebæltsbro. Området er for mange en ”perle”, og vi lover jer, at vi får en fantastisk smuk tur på veje og stier, som man normalt ikke ville komme på. 

 
Cykling på Fredericia Vold, Østre Strand, Kanalbyen, Industrihavnen, Erritsø, Ammoniakhavnen, den gamle færgehavn i Snoghøj, Lillebæltsbroen, stier langs vandet til Middelfart havn med stop ved et par seværdigheder i Middelfart, Fænøsund, Hindsgavl Slot, Gals Klint, Hindsgavl Dyrehave og tilbage til Jernbanegade i Fredericia.

Vi cykler med en guide forrest og en guide bagerst og samler gruppen et passende antal gange under turen.  
Bliver man uventet træt på turen, kan der kortes af ved at køre en anvist rute og mødes med gruppen på et senere tidspunkt.

Den medbragte frokost spises ved Naturcenter Hindsgavl, vi arrangerer fælles kaffe/the med brød på et senere tidspunkt om eftermiddagen.

 
Turen er på ca. 50. km. Alle kan være med. Vi cykler i et moderat tempo og holder mange pauser

Turen er velegnet for alm. cykler, MTB og el-cykler, dog ikke velegnet for racercykler.

Mødested er P-pladsen foran DSB stationen (Jernbanegade 2) i Fredericia kl. 10.00 og vi forventet at være tilbage samme sted ca. kl. 17.00.

 
Medbring cykel, cykelhjelm, frokost, vand og påklædning efter årstiden.

Cykelhjelm er et krav på DGI's cykelture.

Indbydelsen lige til at printe

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer