Styrk fællesskabet - brug naturen og friluftsaktiviteter

Hvornår
19. jun 2021 kl. 10:00 til 16:00
Hvor
Fruens Ly, Naturbase i Fruens Plantage, P-plads ved Ny Præstøvej 304, 4700 Næstved, Danmark
Hvem
Udøvere
Trænere
Ledere

Nummer
2021 23 02 4220

På kurset får du viden om og “hands-on” erfaringer med forskellige friluftsaktiviteter, der kan bruges ifm. afholdelse af klubarrangementer, infomøder, bestyrelsesmøder m.m. Det kunne fx være, at I gerne vil lave en ”rystesammen-tur” med trænertemaet i naturen eller nytænke, hvordan man kan kick-starte sæsonstart med fælles madlavning over bål og udeleg. 
 
Mulighederne er mange og kan anvendes på tværs af alle typer idrætsgrene.

 
Indhold
Kursusdagen er praktisk orienteret og opdelt i fire workshops, hvor vi arbejder i mindre grupper. 
Vi arbejder med fire temaer:

  • Bålet som samlingspunkt: Båltænding + intro til brug af kniv, sav og økse
  • Bålmad
  • Udeleg/træning
  • Læ og overnatning i det fri

Samtidig har vi dagen igennem fokus på, hvordan du kan overføre og omsætte kursusindholdet til konkrete aktiviteter, der kan styrke fællesskabet i din forening. Det gør vi løbende gennem fælles erfaringsudveksling og ideudvikling. 
 
Målgruppe:  
Kurset er for dig, der er nysgerrig på, hvordan du kan anvende naturen og friluftsaktiviteter som omdrejningspunkt for at styrke fællesskabet i din forening. Alle kan være med - det kræver ikke forudgående erfaring at deltage.

Instruktører
Thomas Duus Monefeldt, Friluftsvejleder.

Benjamin Bay Carlsen, Natur og Kulturformidler, Vild Mad Guide og Outdoorkok.

Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om kursets indhold er du velkommen til at kontakte Thomas Duus Monefeldt på tdm@dgi.dk

Thomas Duus Monefeldt, Benjamin Bay Carlsen

Kurset afvikles udendørs. Medbring praktisk tøj/fodtøj efter vejret. Du behøver ikke tage madpakken med - vi spiser bålmad sammen.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer