Vandring til og på Æbelø
Guidet vandretur til, fra og på Æbelø med fantastiske historier om øen.
Turen er 15-18 km inkl. rundtur på øen. Det første stykke går vi ad Ebbevejen. Man kan gå barfodet eller i badesko. Vanddybden varierer fra ca. ankelhøjde til ca. 10-50 cm. Det anbefales, man går i shorts eller badetøj. Gå ikke i korte gummistøvler.
Turen fortsætter på Æbeløholm, her kan man gå tørskoet. Inden man når øen, går man på Brådet, en stenrevle, hvor det anbefales at gå i sko, der beskytter foden mod de store, glatte sten. Det skal understreges, at turen er fysisk krævende og kræver en god kondition. Husk al færdsel på vandet og øerne er på eget ansvar. Vi er tilbage på fastlandet ca. kl. 16.30.
Naturvejleder Ulla Rasmussen har stort lokalkendskab og vil gøre sit bedste for at alle får en vellykket tur.
Medbring:
- Rygsæk med mad og drikke til en hel dag i naturen, evt. en kikkert.
- Rigeligt med vand, man kan ikke få påfyldt vand på øen.
- Solide travesko til rundturen samt ekstra sko, der kan tåle saltvand. Husk håndklæder til fødderne og siddeunderlag, evt. ekstra sokker.
- Tøj efter vejret, det er køligere ved havet. Ved bygevejr skal du medbringe vind/ regnjakke.
- Affaldspose til opsamling af papir efter toiletbesøg mm. Alt affald tages med hjem.
Turledere:
Børge Lund, tlf. 6177 2755, b.lund@me.com
Kent Jensen, tlf. 4028 9711, kentchristian.jensen@gmail.com
Afgang kl. 9.00 fra Jersore/Lindø, Lindøhoved 60, Jersore, 5400 Bogens