DGI Friluftsinstruktør 2023

Hvornår
12. apr kl. 09:00 - 28. sep 2023 kl. 16:00

Nummer
2023 21 50 0001

Bliv DGI Friluftsinstruktør i 2023 og giv de gode oplevelser videre!

Du bliver god til: Kano, havkajak, stand up paddle, træklatring, vandring, orientering, basis lejrliv og meget mere. Du får 260 timers undervisning med fokus på natur, friluftsliv og din instruktørrolle.

På DGI’s signaturkursus, DGI Friluftsinstruktør, er der fokus på udvikling af praktiske færdigheder, kompetencer og viden inden for feltet natur og friluftsliv. Målgruppen for uddannelsen er foreningsinstruktører, lærere, pædagoger og andre, der ønsker at inddrage natur- og friluftslivsaktiviteter i foreningsregi i deres daglige arbejde eller privat.

Du får praktiske færdigheder inden for de 'store' friluftsdiscipliner: træklatring, kano, havkajak, SUP, basis lejrliv, vandring og orientering, samt de pædagogiske, didaktiske og sikkerhedsmæssige aspekter knyttet hertil. Og så bliver du samtidig rustet til at styrke børn, unge og voksnes oplevelser, læring og fysiske bevægelsesaktiviteter i naturen. 

På de syv hovedmoduler i uddannelsen får du masser af indspark til og læring om, hvordan du supplerer din daglige undervisning eller foreningsaktiviteter. Alle moduler fokuserer på praktiske færdigheder, kompetencer og viden om natur og friluftsliv, herunder lejrliv, sikkerhed og turledelse, formidling, leg og bevægelse.

Læs mere om uddannelsen her

Morten Christensen

DGI Friluftsinstruktør løber fra april til oktober 2023. Se kalenderoversigt med datoer, indhold, tid og sted - HER

Forud for de enkelte moduler bliver der udsendt infomails med program, mødested, pakkeliste og anden vigtig information.

Uddannelsesbevis

Ved gennemførelse af uddannelsen modtager du et uddannelsesbevis for deltagelse i DGI Friluftsinstruktør, og herunder beviser for:

- Træklatreinstruktør efter Klatresamrådets retningslinjer (kræver bestået eksamen med ekstern censor).

- Kanoinstruktør II efter Kanosamrådets retningslinjer (kræver bestået eksamen med ekstern censor).

- DGI SUP-instruktør I (kræver bestået med intern censor)

- DGI havkajak klubinstruktør (kræver bestået med intern censor og indsendelse af logbog med dokumentation af 75 km roning fra oktober 2023 til september 2024.

Litteratur på uddannelsen

- Bogen 'Friluftsliv – natur, samfund og pædagogik' af Niels Ejbye-Ernst, Søren Andkjær og Peter Bentsen bruges i undervisningen og til perspektivering omkring friluftslivets historie og særegenskab, formidling, pædagogik, instruktør/vejlederrolle m.m. Bogen kan lånes på biblioteket eller købes, fx her eller her.

- På uddannelsen bliver der udleveret undervisningsmaterialer i form af kompendier med undervisningsindhold til de forskellige moduler.

- Dele af bogen 'Friluftsliv' af Jens Bursell bruges som baggrunds-litteratur for emnerne orientering og vandring. Du kan købe bogen til en fordelagtig pris på 250 kr. ved tilmelding.

Udgifter under uddannelsen

- Ved deltagelse i eksamen til træklatreinstruktør opkræver Dansk Træklatreforening et gebyr på 1000 kr. som dækker personligt medlemsskab af foreningen og fælles forsikring. Gebyret opkræves ved tilmelding til eksamen og medlemskabet gælder for 5 år. 
 

- 8 timers førstehjælpsbevis. For at kunne deltage i eksamen til træklatre-, SUP- og kanoinstruktør SKAL man have et gyldigt 8 timers førstehjælpsbevis. Førstehjælpskurset skal være funktionsuddannelsen 'Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport'. Se mere på Dansk Førstehjælpsråd her.

- Der vil være udgifter til fælles mad på de fem overnatningsture. Indkøb til fælles mad koordineres mellem deltagerne under kurset. Det samlede beløb til madindkøb for alle fem ture ligger på ca. 800-1000 kr. 

- Kursister afholder selv udgifter til transport under uddannelsen.

- Der kan være udgifter til personligt friluftsudstyr. Man kan købe nyt, låne af venner eller handle brugt, fx på Friluftsloppen og Friluftsgrej - byt til nyt. 
Du får som minimum brug for en varm sovepose (tre sæsoners) + evt. en lagenpose, et liggeunderlag og en rygsæk på ca. 65-80 liter til vandring. 
Nogle vælger også at købe personligt klatreudstyr, fx en klatresele, til selvtræning i træklatring. Der er muligt at låne udstyr af DGI Storkøbenhavn til selvtræning i træklatring og kano.

Undervisningssted 
Undervisningen foregår på Sjælland på nær vandremodulet som foregår i sydsverige. 

Pris 
24.495 kr.

(DGI medlemspris: 20.495 kr. for registrede foreningsinstruktører/bestyrelsesmedlemmer i medlemsforeninger i DGI) 

Er din arbejdsplads medlem af Ungdomsringen?

Hvis din arbejdsplads er medlem af Ungdomsringen, kan du tilmelde dig kurserne til DGI-prisen.

Kontakt Morten Christensen på morten.christensen@dgi.dk for at blive tilmeldt via EAN-nummer eller hvis du har spørgsmål til samarbejdet med Ungdomsringen.

Er du i tvivl om din arbejdsplads er medlem af Ungdomsringen, så er det din arbejdsgiver du skal kontakte for at afklare dette.

Undervisere

Kursusansvarlig og primær underviser:

Morten J. S. Christensen, projektleder i DGI Storkøbenhavn, friluftsvejleder, certificeret instruktør i træklatring, havkajak, kano og SUP.

På alle modulerne vil der være tilknyttet andre medundervisere. 

Mulighed for tilmelding og betaling med EAN nr. 
Hvis du ønsker at tilmelde og betale med ean nr., så skriv en mail til: morten.christensen@dgi.dk

Har du spørgsmål til uddannelsen, så kontakt: 
Morten J. S. Christensen, t: 20364486, m: morten.christensen@dgi.dk

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer