Ild og Mørke
Vi tænder op i bålet og nyder at bålkaffen plutrer lystigt. vi gør lejren klar med fåreskind og olielamper og venter med spænding på at stenene til svedhytten bliver varme.
Lyder det godt? Så kom med Vordingborg Kommune, DGI og Den Grønne Port på sheltertur på Møn!
Vi skal prøve at fiske havørred, finde fossiler, lave svedhytte fra bunden, lave lækker varmende bålmad, bage boller i støbejernsgryde og selvfølgelig sove i shelter!
Vores dygtige instruktører står klar til at guide jer igennem det hele.
Både hvordan du tænder bål med spåner og tændstål. Hvordan et blink skal bindes på fiskestangen og hvordan din gryderet kommer til at smage himmelsk!
Vi vil med andre ord indføre jer i friluftslivets glæder, og skabe en tryg base for at prøve at overnatte i naturen.
Turen er både for dig der elsker shelter, og har sovet ude mange gange. Og til dig der er nysgerrig på at prøve det for første gang.
Benjamin Bay Carlsen
Arrangementet er gratis. I er velkomne til at deltage i dagens aktiviteter uden tilmelding og ikke overnatte.
Hvis i ønsker at overnatte skal I tilmeldes, så vi ved hvor mange, vi skal købe råvarer til.
Depositum er 100 kr. i alt, lige meget hvor mange i tilmelder.
I får pengene retur efter endt arrangement.
Hvis man ikke møder op bortfalder depositum.
Børn i alle aldre er velkomne i følge af en voksen.
Vi afholder arrangementet i alt slags vejr. Dog ikke ved storm og skybrud.
Medbring selv:
Liggeunderlag
Sovepose
Evt. tæppe
Evt. pude
Evt. badetøj og håndklæde
Tøj til efterårets udeaktiviteter
Varmt tøj til om aftenen