DGI Midt- og Vestsjælland Junior Øst - 2017/2018

Hvornår
5. sep 2017 kl. 18:00 - 16. jun 2018 kl. 20:00
Hvor
Roskilde Gymnasium, Domkirkepladsen, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Alle fra 13 - 17 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2018 17 55 8010

Er du klar til en ekstra udfordring? Vil du motiveres, inspireres og møde andre gymnaster? Så er DGI Midt- og Vestsjællands juniorhold noget for dig. 
 
Vores juniorhold er for dig, der er frisk på endnu mere gymnastik. Vi samler gymnaster og instruktører på tværs af lokalforeningerne for at sikre et højt niveau, skabe nye venskaber og nye ideer. 
Sammen kan I skabe magi – både til træning og opvisninger. Landsdelsholdene repræsenterer gymnastikken i vores landsdel på fornemmeste vis, derfor er der også mange opvisninger på programmet.  
  
Holdet vægter både det sociale og den gymnastiske udvikling, og der er derfor weekendtræninger i løbet af året.  
Her lærer alle hinanden at kende, skaber et godt fællesskab og sammensætter en flot opvisning

 
På juniorholdet er både fællesskabet og gymnastikken i fokus. Vi skal udfordre os selv og hinanden, vi skal svede og grine sammen og sidst men ikke mindst skal vi udvikle en fantastisk opvisning.

På rytmesiden vil vi dygtiggøre os og arbejde med bl.a. styrke, smidighed, håndredskaber, forskellige stilarter og teknikker, mens vi på springsiden vil arbejde med den enkelte gymnasts udvikling af egne spring, evner og kompetencer.

Forventninger til dig som gymnast:

- Du skal have et kendskab til grundgymnastikken - og have gået til gymnastik tidligere

- Du skal være frisk på at prøve noget nyt og lære nye mennesker at kende

- Du er aktiv i en lokal gymnastikforening

- Du skal komme til alle træninger, weekendtræninger, opvisninger og holdopgaver

Glæd dig, det gør vi!

Målgruppe:

Piger og drenge, rytme- og springgymnaster i alderen 13-17 år. Du skal fylde 13 år inden den 1/1-18

Andreas Saxild West, Astrid M. Lyng Poulsen, Christina Nowak Nielsen, Emma Andrea Vildenfeldt Sivebæk, Christoffer Nayberg, Mathias Mike Christensen

Her i deltagerfolderen Junior Øst kan I finde mange praktiske informationer om at gå på holdet.

 

Økonomi

Den samlet udgift for at gå på Junior Øst er kr. 3.050,-

Hertil kommer udgifter til JUNIORstævnet samt bus dertil. Deltagerprisen til JUNIORstævnet kender vi ikke endnu, samt busprisen afhænger af, hvor mange gymnaster der skal deltage. 

Markedsføring af DGI billeder

Ved tilmeldingen bekræfter jeg, at billeder af landsdelshold kan blive brugt i markedsføring af DGI’s kurser, stævner, arrangementer og events, i uddannelsesmateriale som DGI producerer og på DGI’s forskellige medieplatforme, som dgi.dk og Facebook.  

Billederne/filmen kan endvidere blive brugt i forbindelse med markedsføring af projekter, kampagner, events og uddannelsesmateriale, hvor DGI har indgået samarbejde med andre organisationer og virksomheder.

 

DGI må ikke give billederne/filmen videre til 3. part.

Hvis du ikke ønsker dette, kontakt da kontoret via e-mail: mette.bonde@dgi.dk

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer