Babysansemotorik - 3-12 mdr.

Hvornår
7. sep 2019 kl. 10:00 til 15:00
Hvor
DGI-huset Aarhus, Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C, Danmark
Hvem
Trænere fra 15 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 09 55 3249

Sansemotorisk udvikling, aktiviteter og lege 
Her er kurset for dig, der gerne vil forstå sansernes betydning for babyers udvikling samt ønsker idéer til aktiviteter og lege, der understøtter de motoriske udviklingsstadier.

Du får et kursus fyldt med:

  • Teoretisk og praktisk viden
  • Viden om de primære sansers og primitive refleksers betydning for den motoriske udvikling
  • Nye øvelser og lege, der understøtter barnets naturlige udvikling og stimulerer målrettet i forhold til alder og formål
  • Inspiration til opbygning af aktiviteter og lege til en babygymnastiktime med forståelse for sansernes betydning og arousal - hvordan vækker og dæmper vi hjernens vågenhed?
  • Viden om over-/understimulation
  • Inspiration til og viden om krydsbevægelser
  • Viden om holdegreb, omgivelsernes betydning, tryghed, praktisk indretning og sikkerhedsmæssige vinkler
  • Inspiration til ”dig som underviser” – kropsholdning, erfaring, kommunikation med forældre

Vi fordyber os i de tre primærsanser: 

  • Balancesansen (Vestibulærer-system)
  • Muskel-ledsansen (Proprioceptive-system)
  • Følesansen (Tactile-system)

Vi arbejder med barnets primærreflekter i relation til legen og de motoriske milepæle: Ligge på maven, trille, krybe, kravle, sidde, gå, kommunikation. Vi berører også kort ”det sensitive barn” – hvad ser vi, og hvad gør vi med det, vi ser?

Når du kommer hjem fra dette kursus, har du fået kufferten fyldt op med god, brugbar viden og frisk inspiration til dit hold og din undervisning.

Om underviseren: Signe Bredsdorff-Larsen, Børneergoterapeut og cert. Stimulastikunderviser. Indehaver af PureMovement i Aarhus, der tilbyder Stimulastikhold, PureSanseMotorik og events for børn i alderen 3 mdr. til 4 år. Ligeledes vejledning ud fra ergoterapeutisk viden om sansebearbejdning, hjernens udvikling, leg og aktivitet til at stimulere og motivere barnet og give det glæde ved at være aktivt. Signe arbejder dagligt med Stimulastik, Pilates Efterfødsel, Pilates, Elastic Training, dans og holdtræning.

Kort tid inden kurset modtager du en mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte Idrætskoordinator, Lise Buttle på 79404309 / lise.buttle@dgi.dk 

Målgruppe

Instruktører, der underviser hold for babyer i alderen 3-12 mdr.

Signe Bredsdorff-Larsen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer