Mor/far og barn skal have sved på panden – for øvede instruktører

Hvornår
27. okt 2019 kl. 10:00 til 16:00
Hvor
Højvangshallen, Horsens, Højvangallé 20, 8700 Horsens, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 99 år, letøvede, øvede

Nummer
2019 10 55 3203

Kom og få ideer til lege og aktiviteter, med fokus på struktur, glæde og højt aktivitetsniveau.

Hvordan får du mor og far med som aktive medspillere, så også de får sved på panden?

Hvordan undgår du, at forældrene står langs ribberne og snakker?

Kan børnene være vægtklodser for mor/far, når de skal styrketræne?

– Vi har et forslag!

Der vil være bud på, hvordan du via fantasi og fortælling kan gøre selv den simpleste leg til morsom og udviklende. Hvordan du kan differentiere en leg, så både den yngste og ældste kan være med. Vi tager udgangspunkt i børns motoriske udvikling og vil kæde teori og praksis tæt sammen.

Du vil blive præsenteret for følgende:

  • Teoretisk oplæg
  • Opstart
  • Indledende aktiviteter
  • Rim og remser
  • Alternative legeredskaber
  • Motorikbane
  • Stafetter
  • Afsluttende aktiviteter

 
Undervisere: To erfarne instruktører der har lavet gymnastik hele deres liv, undervist børn, junior og voksne. Begge er DGI-vejledere, har stået for et hav af aktivitetsdage og virker til daglig som lærere indenfor privat-fri- og efterskoleverdenen.

Annette Schulz Jensen (Bevægelse for livet), Marianne Sørensen

Tøj: Du skal være fysisk aktiv på hele kurset - derfor er det en fordel at du er omklædt i idrætstøj.

Materiale: med i prisen følger 1 stk. valgfri E-bog "bevægelse for livet 1, 2, 3 eller spring.

Forplejning: Der vil være fuld forplejning under kurset (frokost, vand og frugt)

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer