Vild leg på redskaber version 2.0

Hvornår
10. nov 2019 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, Kongeåvej 34, 6600 Vejen, Danmark
Hvem
Trænere fra 12 - 99 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 11 55 3115

Målgruppe: Instruktører både nye og erfarne, som underviser primært drenge i alderen 8-14 årige.

Drengegymnastikken er udfordret, flere og flere foreninger mister drengene. Hvordan fastholder vi drengene i gymnastikken, og vigtigst af alt - hvordan får vi dem til at synes, at det er så sjovt at gå til gymnastik, at de vil tage deres venner med?

  • Med dette kursus får du bedre kendskab til en anderledes måde at tænke drengegymnastik på. Vi vil tilbyde jer en række alternative måder at undervise drenge på, som af erfaring fanger drengenes interesse
  • Vi vil give dig indblik i hvordan vi tænker, man bedst muligt motiverer drenge til at bevæge sig og dyrke et fællesskab gennem idræt

Det kræver ikke noget erfaring at deltage i kurset, blot en lyst til at udforske drengegymnastik.

Helt konkret lærer vi dig:

  • Hvordan man kultiverer et drengefællesskab, så I kan få gavn af det helt særlige et sådan fællesskab kan give gymnasterne
  • At opstille kreative og anderledes springstationer med mindre kø og mere aktivitet
  • Nye måder at lege på, der motiverer drenge til at bevæge sig
  • Hvordan man skaber en fed stemning, gennem en blanding af musik, konkurrence, showoff og drengehørm!

Om instruktørerne:

Sebastian Bagger er 25 år gammel tosset med gymnastik og den gode stemning i hallen. Han har været instruktør på projekt 10000på10. Han er tidligere efterskolelærer på Hammerum og Bjergsnæs efterskole. Han er instruktør for Viborgs Elitehold, gymnast på diverse rep. hold og tidligere gymnast i Gjellerup Sdr.

Mathias Møller er 25 år gammel, forelsket i gymnastik, spring og det fællesskab, der kan opstå. Han har været instruktør på 10000på10. Han er tidligere efterskolelærer på Skyum idrætsefterskole. Han er gymnast på Ollerups Elitehold og på div. rep. hold. Derudover har han været instruktør på teamgym hold i Thy, Ringkøbing-Skjern junioirhold i 2 år samt tidligere gymnast i Gjellerup Sdr.

Mathias Møller Jepsen, Sebastian Bagger

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer