Rytme og springinspiration 10-14 årige

Hvornår
28. sep 2019 kl. 10:00 til 15:00
Hvor
Outrup Kultur & Idrætscenter, Idrætsvænget 29, 6855 Ovtrup, Danmark
Hvem
Alle fra 13 - 18 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 11 55 3118

Målgruppe: 
Instruktører, der arbejder med piger og drenge i aldersgruppen 10-14 år. 
 
Formål: 
At give instruktørerne ideer til den kommende sæson, så de kan give gymnasterne de bedste muligheder for social og gymnastisk udvikling, samt tilrettelægning af en god, alsidig og målrettet træning. 
 
Indhold: 
Fælles del: 
I fællesdelen vil vi komme med idéer til den gode og anderledes opvarmning, som rummer både sjov, styrke og grundtræning, herunder idéer til skadesforebyggende træning. Vi sætter fokus på vigtigheden af leg og socialt samvær blandt gymnasterne. Derudover vil vi komme med idéer til elementer, der kan inddrages i opvisningsprogrammet. 
 
Piger: 
Denne del af kurset kommer til at rumme store dele af grundgymnastik, fællesskab, leg og smagen af det simple. 
Vi vil prøve en masse forskelligt af i praksis og arbejde med forskellige håndredskaber og øvelser i forskellige planer, der gerne skulle hjælpe til at forbedre gymnastens kropsbevidsthed. 
 
Drenge: 
På drengesiden vil der blive arbejdet med opbygning af springtræninger, nye idéer til redskabsopstillinger og gymnasternes forståelse af de forskellige teknikker. Vi arbejder målrettet mod at kunne fremme gymnasternes tekniske og fysiske udvikling ved hjælp af nye redskabsopstillinger og fysisk krævende lege. 
Der vil komme bud på, hvordan de forskellige teknikker kan indlæres den enkelte gymnast.

Rasmus Jensen, Louise Tilsted Hansen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer