Familietons inspirationskursus

Hvornår
7. sep 2019 kl. 09:00 til 12:00
Hvor
Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, Kongeåvej 34, 6600 Vejen, Danmark
Hvem
Trænere fra 13 - 99 år.
Begynder, Letøvede

Nummer
2019 11 55 3126

Målgruppe: Instruktører i foreninger,  som ønsker at starte et bevægelsestilbud op til familier med børn i alderen 2-6 år

Familietons - et bevægelsestilbud til børnefamilier.

I en travl hverdag, når alle børnefamilier ikke at lege og tonse sammen. Konceptet 'Familietons' har været en succes, da det tager udgangspunkt i bevægelsesglæde, nærvær og fællesskab, hvor familier møder op og er aktive sammen.

Idéen er simpel; redskabsrummet tømmes, og der bygges baner, hvor særligt børn i alderen 2-6 år udfordres motorisk. Børnene øver, lærer og leger i fællesskab med sine forældre og evt. søskende i fastsatte rammer, og det giver rig mulighed for gode oplevelser og sammenhold i familien. Måske endda alle familiemedlemmers grænser flyttes en smule til en omgang familietons?

Om instruktøren:

Tina Hejsel er uddannet lærer og har primært arbejdet i efterskoleregi, hvor en del af stillingen bestod i at være gymnastiklærer. Tina har i mange år undervist og vejledt i gymnastik på diverse lokalhold til Rep.hold samt forskellige kurser, og har også siddet i flere gymnastikudvalg.

Tina er stadig selv aktiv gymnast, og er pt. instruktør på flere hold i en lokalforening. Tina brænder for at videregive oplevelser via gymnastikken, og det særlige fællesskab, der kan opstå i den kontekst.

Tina Heisel

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer