Puslingespring 4-6 år - Pak den rigtige springkuffert fra starten

Hvornår
3. nov 2019 kl. 09:30 til 12:30
Hvor
Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter, Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2019 16 55 3060

Pak den rigtige springkuffert fra starten

Mange tror, de yngste gymnaster er de nemmeste at træne. Men det er faktisk et stort og vigtigt ansvar. Som puslingetrænere skal vi have styr på, hvad vi ”pakker ned i deres springkuffert”, for den følger børnene på hele deres gymnastikrejse.

Vi arbejder med grundelementerne i springgymnastikken og ser på, hvad vi skal sørge for at få med i børnenes springkuffert. Vi piller springene fra hinanden, nørder opstillinger, modtagning og forudsætningerne for at kunne mestre de forskellige spring.

Spring og metodik, der bliver gennemgået:

  • Håndstand
  • Forlæns rulle
  • Vejrmølle
  • Flikflak
  • Afsæt i trampolin/ophop
  • De 3 grundpositioner
  • Salto

Når du tager hjem fra dette kursus, har du helt styr på, hvordan du skal pakke dine gymnasters kuffert og sørge for, at de får det rigtige med, når de skal videre fra dit hold.

Målgruppe 
Kurset henvender sig til instruktører for puslingehold med gymnaster i alderen 4-6 år, hvor der ønskes et fokus på springgymnastikken

Mick Ørting

Der vil være en lille forfriskning og sandwich i forbindelse med kurset.

Kurset er uden børn.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer