Gymnastikskole i Nr. Broby

Hvornår
14. okt kl. 09:30 - 16. okt 2019 kl. 15:00
Hvor
Broby Sportsefterskole, Vesterågade 60, 5672 Broby, Danmark
Hvem
Alle fra 5 - 14 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 16 55 6014

Er du 0.- 7. klasse, og har du lyst til at lave gymnastik, med en masse tons og tummel. 
Fest og fart med højt humør? 

Så er gymnastikskolen i Nr. Broby lige noget for dig. 
 
I efterårsferien åbner vi Broby Sportsefterskole for spring og fede rytmer, hvor du kan opleve rigtig meget sammen med dine venner - og møde nye venner, der også synes, at gymnastik er rigtig sjovt.

Vi skal bruge kroppen, lege og ha’ det rigtig sjovt. Vi lover, at der bliver fart over feltet, så du sover godt om natten. 
Alle kan være med uanset om man er øvet eller ikke har lavet gymnastik før.

Vi har friske og dygtige instruktører, der står klar til at give dig og en masse andre drenge / piger på samme alder en sjov og anderledes ferieoplevelse.

Programmet vil være spækket med gymnastik, spring, leg, sjov, konkurrencer og mon ikke også, der bliver en overraskelse undervejs.

For 4.-7. klasse fortsætter træningen om tirsdagen efter kl. 15. Vi øver koncept og spiser aftensmad sammen. For de, der har lyst, sover vi i hallen og er klar til sidste gymnastikskoledag om onsdagen med opvisning. 

Lyder det som noget for dig? - så skynd dig at tilmelde dig.

Mandag-Onsdag kl. 9.30-15.00 
Der er mulighed for pasning imellem kl. 8.30-9.30

HUSK skiftetøj til ude og inde, samt udesko.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer