Inspiration til træning af behændighed for springgymnaster

Hvornår
29. sep 2019 kl. 12:15 til 14:45
Hvor
Tune Hallerne, Tunehøj 7, 4030 Tune, Danmark
Hvem
Trænere fra 12 - 99 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 17 55 3210

Hvordan tager man imod en baglæns kolbøtte? Hvad skal man være opmærksom på ved hovedstand og håndstand? Hvordan kombinerer man håndstand med en rulle og sætter forskellige opgange på springet? 
Altså hvordan træner vi behændigheder, og hvad er egentlig vigtigt for vores gymnaster at kunne?

På dette kursus vil vi gennemgå hvilke former for behændighed, der kan være relevant for dine gymnaster, og hvordan vi træner dem, bl.a. ved SMART-modellen. 
Det vil være en kombination af praktisk og teoretisk gennemgang, så forvent at få lidt sved på panden.

På kurset får du.

  • Inspiration til træning af behændigheder i forbindelse med springgymnastik
  • Opbygning, stationer, tilgang, mm.
  • Både teori og praktik

Kort om instruktøren:. 
Søren HP er 32 år, uddannet fysioterapeut og arbejder til dagligt efterskolelærer på Sorø Gymnastikefterskole. Har en del erfaring som instruktør på både landsdelshold (junior-, aspirant- og rephold), indenfor TeamGym (både klubhold og landshold) og har tidligere arbejdet på Vesterlund Efterskole og Gymnastikhøjskolen i Ollerup. Elsker at nørde med de tekniske færdigheder og ved hvor vigtigt det er at ens gymnaster indeholder de rigtige byggeklodser, så de bliver så dygtige som muligt.
 
 
Dette kursus er en del af Kursusdag - Gymnastik & Fitness i Tune - se alle kursusdage programmer her.

Søren Hangaard Pedersen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer