Rytmisk gymnastik og moderne dans

Hvornår
5. okt 2019 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Dansekapellet, Bispebjerg Torv 1, 2400 København NV, Danmark
Hvem
Trænere fra 15 - 75 år.
Begynder, Letøvede, Øvede

Nummer
2019 21 55 3359

 
 
Kurset er for dig, der er vant til at dyrke gymnastik og/eller dans - og som har lyst til at eksperimentere og blive udfordret bevægelsesmæssigt.

 
 
 
Kurset byder på alsidige elementer fra rytmisk gymnastik og moderne dans. Vi kombinerer rolig opvarmning, svingsekvenser og dynamisk, blødt gulvarbejde med kreative veje ind og ud af gulvet. Vi leger med finurlige forflytninger henover gulvet, hvori der indgår spring og hop. Vi gør også brug af guidede improvisationer som et redskab til at udvikle fordybelse og variation af bevægelseskvaliteter. 
Undervisningen benytter et væld af metoder, hvor vi lærer individuelt, i par eller sammen med hele gruppen. 
 
Du får tre vidunderlige timer med dans og gymnastik, der gør du går hjem med en dejlig fornemmelse i kroppen; blød, lækker og hel. Du får inspiration til hvordan du kan krydre og supplere dine vante bevægelsesfavoritter. Og hvis du er underviser får du inspiration til sekvenser, som du nemt kan tage med hjem og benytte i din egen undervisning 
 

Om instruktøren: 
Kristian Tirsgaard siger selv - "Jeg elsker at undervise! Jeg skaber et tillidsfuldt rum, der giver dig plads til at udforske og lege, så du trygt kan udfolde dig. Jeg bygger på 35 års erfaring med gymnastik og dans og garanterer en fantastisk bevægelsescocktail med flow og alsidighed til skøn musik".

Uddannelse: 
2014-2015: MA Choreography - Trinity Laban Conservatoire of Music and Dance, London. 
2008-2011: LEP Danseterapeut - Life Energy Institutet, København. 
2004-2007: BA Dance Theatre - Trinity Laban Conservatoire of Music and Dance, London. 
1999-2000: Idrætslærer - Paul Petersens Idrætsinstitut, København.   
 
 

Kristian Tirsgaard

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer