Hjælpeinstruktøruddannelse 2

Hvornår
6. nov kl. 18:00 - 8. nov 2020 kl. 15:00
Hvor
Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole, Langgade 37, Vivild, Allingåbro, 8961 Allingåbro, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 15 år, begynder, letøvede

Nummer
2020 09 55 3115

Bliv den sejeste hjælpeinstruktør

Få endnu flere fede gymnastikoplevelser og bliv klar til mere ansvar i din gymnastikforening, når du har gennemført Hjælpeinstruktøruddannelse 2. Du har allerede nogle erfaringer som hjælpeinstruktør, og dem bygger vi videre på i løbet af denne uddannelse.

Du vil blandt andet:

  • blive endnu bedre til at udvikle andre gymnaster
  • blive klogere på træningsopbygning, lege, spring, redskabsaktiviteter, rytme, musik m.m.

Hjælpeinstruktøruddannelse 2 er næste skridt på vejen til senere at blive gymnastikinstruktør.

Formål 
Formålet med uddannelsen er at udbygge deltagerens kompetencer til at være hjælpeinstruktør i gymnastik i en forening. Uddannelsen bygger oven på Hjælpeinstruktøruddannelse 1 samt deltagerens erfaringer som hjælpeinstruktør.

Uddannelsen er på 20 timer, og deltagerne skal være aktive og til stede på hele uddannelsen for at modtage uddannelsesbeviset.

Særlig info omkring Corona 
Du kan trygt tage på kursus i DGI. Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til Corona. Medbring din egen håndsprit og brug den ved behov. Husk, vi alle har et ansvar for at passe på hinanden og begrænse smitten: 

  • Hold dig hjemme, hvis du er syg
  • Sørg for, at du er klar. Vær omklædt hjemmefra, hav fyldt drikkedunk med navn på, medbring evt. håndklæde til at tørre sved af med.
  • Mød ikke op i alt for god tid, og tag hjem så snart uddannelsen er slut.
  • Hold afstand, afstand, afstand – både ved spisning og undervisning.  
  • Husk den gode hygiejne, hyppig håndvask og afspritning.  
  • Vær behjælpelig med afvask af redskaber og flader i løbet af uddannelsen. 
  • Undgå håndtryk, knus og highfives – også selvom du møder en, du kender. 

Overnatning 
Grundet covid-19 er der kommet skærpede retningslinjer i forbindelse med overnatning på kurser og uddannelser. Vi opfordrer så vidt muligt til, at alle overnatter hjemme. Er der, af geografiske årsager eller andet, et behov for at overnatte på stedet er det vigtigt at overholde afstandskravet på 1 meter mellem madrasserne i klasselokalet. 

Kort før uddannelsen modtager du en mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte Lise Buttle på 7940 4309 / lise.buttle@dgi.dk 

Målgruppe

Hjælpeinstruktører i alderen 13-15 år. Du skal have gennemført hjælpeinstruktøruddannelse 1 samt have været hjælpeinstruktør i mindst en sæson.

Jens Thomsen, Katrine Dela Myrup Thomsen, Anders Mark Aagaard, Louise Stensig

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer